da
Vigdis Hjorth

Arv og miljø

Повідомити про появу
Щоб читати цю книжку, завантажте файл EPUB або FB2 на Букмейт. Як завантажити книжку?
At ingen af jer på noget tidspunkt har spurgt mig om min historie, har jeg oplevet og oplever som en stor sorg.
Sådan formulerer Bergljot, den ældste datter i familien, sig i en mail til sine søskende, efter en voldsom diskussion om forskuddet på deres arv.
Omdrejningspunktet i arveopgøret er fordelingen af to hytter, der ligger ved siden af hinanden på Hvaler i Østfold i det sydøstlige Norge. Et barndomssted, som alle har et forhold til.

To af døtrene har taget sig af stedet og forældrene i mange år. De skal arve hytterne. Men så er der de to andre børn, som delvist har brudt med familien. Hvorfor melder de sig ind i fordelingen af arven?
Under diskussionen om arv kommer en anden fortælling frem — en fortælling, som sætter voldsomme kræfter i gang. Bergljot opdager, at der skal mod til for at fortælle sin version af familiehistorien. Men ved at tage sine egne oplevelser alvorligt og prøve at sætte ord på dem, er det muligt at komme videre.

Arv og miljø er en klassisk historie om arv. Det er en voldsom roman, som allerede har skabt masser af debat og omtale i Norge.

Vigdis Hjorth
Vigdis Hjorth er født i 1959. Hun voksede op i Oslo og har boet i København, Bergen, Schweiz og Frankrig.
Vigdis Hjorth er en af Norges med anerkendte forfattere og har vundet et utal af priser, blandt andet Gyldendalprisen i 2011 for sit forfatterskab.
Ця книжка зараз недоступна
264 паперові сторінки
Дата публікації оригіналу
2017
Видавництво
Turbine Forlaget
Перекладач
Karen Fastrup

Враження

    Dorte Nielsenділиться враженнямторік
    👍Раджу
    💡Пізнавальна
    🚀Неможливо відірватися

    En bog jeg ikke vidste jeg havde behov for at læse - 1000 tak 🙂

    Sofie Luise Mønsterділиться враженням8 місяців тому
    👍Раджу

    Suzanneділиться враженням9 місяців тому
    👍Раджу

Цитати

    Lone Kvaalen Lundhøjцитує3 роки тому
    Det må man ikke glemme, hvis man er så heldig, at det alligevel kommer til at gå godt, hvilke kompetencer man erhvervede sig som ulykkelig.
    Lone Skovsgaard Aidtцитує8 місяців тому
    Et brud er som en død, tænkte jeg, det gør mest ondt i begyndelsen, så vænner man sig til fraværet, og langsomt afvikles den anden, den døde, den fraværende i en.
    Simon Hallenberg Gastelцитуєторік
    Det må man ikke glemme, hvis man er så heldig, at det alligevel kommer til at gå godt, hvilke kompetencer man erhvervede sig som ulykkelig.

На полицях

    Bookmate
    Ugens bog
    • 253
    • 237.4K
    Turbine Forlaget
    Turbine
    • 251
    • 43
    Sten Sagen
    Gode bøger
    • 167
    • 10
    lenejuelk
    Diverse
    • 144
    • 5
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз