Jesper Wung-Sung

En anden gren

Pia Refsgaard Seebergцитуєторік
Men hvad er det modsatte af at tage sit eget liv? Det må være at give liv ... til sig selv. Det må det være.
Christian Victor Andersenцитує8 місяців тому
Man kan angiveligt se en vaskeægte kineser. Man kan se fireogtredive styk – alle sammen i gang med at udføre hver deres eksotiske arbejde. Et glimt af Orienten her i Kongens København. Edvard er nødt til at se det med egne øjne, og Henriette har nærmest allerede klinet sin arm ind under hans.
Christian Victor Andersenцитує8 місяців тому
Hvordan skulle man kunne være gravid, når man knap nok er født?
Christian Victor Andersenцитує8 місяців тому
re gange om dagen. Det er, hvad hun kan tillade sig at forsvinde ud i gården, uden at det vækker vrede eller mistanke. Hun tisser aldrig, men det er de tre gange, hun lever og ånder for. De ligger som tre øer i det hav af mennesker, larm, meninger og umorsomme morsomheder, hun dagligt er ved at drukne i
Christian Victor Andersenцитує8 місяців тому
Der står, at landet hedder København.
Der står, at ingen Person bliver pint eller paa nogen Maade mishandlet.
Der står, at alle kinesere skal komme hjem hver i et helt Stykke.
Nanna Helle Johannsenцитує9 місяців тому
Han kunne aldrig finde på at skynde sig for at få noget ubehageligt overstået.
Monica Trabjerg Balleцитуєторік
Det gælder hvert et ord, han siger. Hun siger. Hans spørgsmål og hendes svar, de fletter sig ind og ud af hinanden, som når man fletter tovværk af en masse løse tråde, indtil det bliver et ubrydeligt reb, der kan holde et helt skib på plads.
Monica Trabjerg Balleцитуєторік
Hofbager Olsens butik i Frederiksberggade
Pia Refsgaard Seebergцитуєторік
Er det ikke med krig som med døden? Alle accepterer den – blot ikke den omstændighed, at den varer ved.
Pia Refsgaard Seebergцитуєторік
man som menneske i grunden bedst tjent med at vide alt eller vide ingenting?
Pia Refsgaard Seebergцитуєторік
I er alle sammen forskellige, og I er alle sammen ens.
Stine Louise Bjørnцитуєторік
Den kan være bygget af sand, den kan være rungende tom, den kan være befolket af kannibaler eller trehovedede ildspyende uhyrer med skæl så store og hårde som skjolde.
Helle Kirkegaardцитує2 роки тому
Skyggen flytter på sig uden at bevæge sig fremad, og San hører den hule, klaprende klang, inden han kan fornemme hesten tydeligere.
Pernille Bekkeцитує2 роки тому
ligge på knæ foran, eller hvem der vil bøje hende over et rækværk nede ved kanalen.
Kirsten Jeppesenцитує2 роки тому
starten af juni, at hun begyndte at se syner: en fremmed, gul, smuk mand i
Kirsten Jeppesenцитує2 роки тому
høje huse på begge sider. I aften har San ingenting lært. Hun kom ikke, men det er muligt, at han har misforstået deres aftale, og det minder ham om, hvor lidt han i grunden ved om hende. Hvor lidt han ved om de mennesker, der bor her. Ligner månen overhovedet den, jeg kender? tænker han. Er den ikke mere gul? Måske endda tættere på?
Vagten er heldigvis ikke på sin plads; han kan have fået kærestebesøg eller står i skjul og drikker brændevin. San lytter til klaprende hestesko mod brosten, mens han betragter månen. Droschen fjerner sig, og San træder frem og bevæger sig hurtigt over mod gitteret ind til Tivoli.
Han griber fat i grenen og kravler over gitteret. Han bliver stående og lytter et øjeblik, inden han glider gennem den kinesiske by under trækronerne langs med pladsen, hvor leende danskere med hvide kjoler, jakkesæt og høje hatte dagligt bliver trukket rundt i rickshawer og båret i bærestole, mellem sceneforhøjningen og bænkene og videre fra skyggerne under det ene falske sadeltag til det næste. Endelig forbi vimplerne med de tegn, San selv har skrevet. Det føles lige pludselig som meget, meget længe siden. San bukker sig og mangler blot de få meter hen til barakken, da Huang Ju træder frem og stiller sig foran ham.
Godaften, Wung Sung San.
Huang Ju er ikke alene, Djih Djyh Siuon, fakiren, er med ham. Han står lidt til venstre for San. De har ventet på ham. San ser fra Huang Ju til Djih Djyh
Hanneцитує2 роки тому
Vi kinesere er som bambus, siger San højt. Vi knækker
Tove Rømerцитує2 роки тому
Du springer ikke i, vel?
Ingeborg
Camilla Sophie Damцитує2 роки тому
ærke, at den er kommet op gennem kroppen. At man har båret denne umælende vished eller visdom i kødet i årevis, inden den finder sin skikkelse i ord. Derfor åbner San nu munden og slipper ordene ud, til Ingeborg, på hendes sprog.
Et menneske er også det modsatte af sig selv, siger han og drejer ansigtet mod havet. Et menneske vil bare ses som et menneske, men også som noget andet end andre mennesker.
Der er mere bag de ord på dette sprog, han ikke behersker, men det er nok til, at San føler sig forandret. For er det ikke sådan, han selv er? Han er klogere nu, end han var for et øjeblik siden.
69
Mens Ingeborg står sådan og betragter San, slipper smerten i skamben og det øverste af lårene sit tag. Han sidder på en omvendt spand med hænderne om knæene og hovedet løftet mod solen, der falder ned i gården over det ujævne tegltag og indrammer San og den afskallede mur bag ham. Han er tilsyneladende ikke klar over, at nogen betragter ham. At Ingeborg befinder sig så få meter væk.
Hun holder hænderne foldet under maven, trækker vejret gennem munden, venter. Lugten af fisk er gennemtrængende overalt i byen. Ingeborg har hjulpet til i hotelkøkkenet med Aage liggende svøbt i en vaskebalje i hjørnet, indtil hendes ben svulmede op, og lændepinen tog til. Ingeborg har kæmpet sig ned ad trappen for at fortælle ham noget, men holder inde. For sidder han og tænker på hende? Forestiller han sig, at de er sammen? Tænker han på hendes krop? Netop nu
Camilla Sophie Damцитує2 роки тому
Et menneske er også det modsatte af sig selv, siger han og drejer ansigtet mod havet.
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз