Kærlighed og dæmoni

Da nu mennesket er bevidsthed, så er han stedet, hvor det evige og det timelige bestandigt berører hinanden, hvor det evige bryder sig i det timelige

Dostojevskij og Kierkegaard har altså tanker og udtryk, der er i fuld overensstemmelse med hinanden, når det drejer sig om forholdet mellem samfund og individ. Begge hævder lighedstanken – og begge frygter for at se den iværksat ved tvang

Romanen om brødrene Karamasov vægter de to livssyn over for hinanden. Det er Ivans holdning over for Sosimas og Aljosjas.

Nedvurderer man alt, hvad man ser, ender helhedsbilledet med at blive nihilistisk. Alt er intet (nihil=intet).
Det var en sådan nihilisme Dostojevskij havde set, og som han gøs for. Og det var en sådan nihilisme Nietzsche gav udtryk for, når han sagde, at der findes en sandhed om livet, men den er så grum, at vi ville dø, hvis vi kendte den

man op til nogen –
er den falske spejlvirknings fare: Overvurderingens, beundringens, forgudelsens.
Ser man ned på nogen –
er den falske spejlvirkning undervurderingen, nedvurderingen, behovet for at man kan have nogen, man kan hæve sig over.
Ser man skævt til nogen –
viser den skæve vinkel forvrængningen i det falske spejl.
Ser man tværs gennem nogen, gennemskuer man nogen –
er faren, at man vil holde dem på afstand, skille sig ud fra dem, skille sig af med dem

Hvor meget sværter vi ikke hinanden til i vores almindelige liv med hinanden. Det var det Kierkegaard hentydede til, når han i Kjerlighedens Gjerninger skrev, at han hellere ville ankomme til evigheden med tre skriftede mord på sin samvittighed end med al den bagtalelse og sladder, som man et helt liv igennem har sværtet andre til med, uden at det gik op for én, hvad man slog i stykker for dem, man bagtalte

Dagligsproget har en anden betegnelse for den måde at se på et menneske på, hvor man intet godt vil høre om vedkommende eller se i vedkommende. Det hedder, at man har forset sig på ham

Sigtbarheden afhænger af hensigten

bruges til at reducere den anden i den forbitredes øjne

Da vi ikke alene spejler os i hinandens øjne, men spejler hele verden, fortid, nutid og fremtid, alt i tilværelsen, er det skæbnesvangert, at øjet er det falske spejl.
Hvad vi ser, kan ses med både kærlighed og dæmoni.