Verden af i går

Leben und leben lassen« var den berømte wiener grundsætning, og den forekommer mig endnu den dag i dag mere human

Hvad jeg her med gysen fik at se, var almindelige godsvogne uden rigtige vinduer, kun forsynet med en snavset luge og indvendig oplyst af tilrøgede olielamper.

virkeligheden alle fra første til sidste mand havde deltaget i i 1914. Alle de, der i 1914 havde hyldet ham, vendte sig i 1919 ostentativt fra ham. Aviserne optog ikke mere hans digte; viste han sig i kammeraters kreds, opstod forundret tavshed. Det Tyskland, som han hang ved med alle hjertets tråde, blev han, der allerede var blevet en ensom, kastet ud af af Hitler, og han døde som en glemt mand og som et tragisk offer for det ene digt, der udelukkende havde løftet ham så højt i vejret for bagefter at kaste ham så meget dybere ned.
Sådan som Lissauer var de allesammen. Disse digtere og professorer, disse med-ét-slag-patrioter fra dengang følte ærligt og mente, de handlede ærligt, det nægter jeg