Knæk

Sort fugl på tagryg

i snevejr

olieplet i asfalten

sender regnbueørreder ud

i græsset

kat sejler ind under en busk

Han er blå i hovedet

med gule øjne

og ligner en badebold

og nu er det ham der klynker

og tigger sprøjter

når han en gang imellem står op

siger jeg det bliver

bedre

det er kun for at trøste

enhver ved at alting kun bliver værre

snart vil han kunne se

uden spindelvæv mellem øjnene

føle uden nervernes krampe

og da vil det gå op for

ham

at mareridtet er fremadskridende

at den eneste vej ud er en ny druktur

og en ny indlæggelse

men foreløbig lader vi ham ligge

mens hans blodprøver studeres gennem forstørrelsesglas

hans urin bliver skilt ad

og verden

det store dyr

står med åbent gab

foreløbig lader

vi

ham

ligge

Far

du ved ikke hvor meget du skræmmer mig

jeg er så bange for at du skal dø

jeg sover ikke om natten mere

mor sover heller ikke

vil du ikke nok lade være med at

drikke når du kommer ud

jeg kommer ikke og henter snaps mere

jeg kommer slet ikke

jeg har ikke nogen far

du har ingen søn hvis du gør det

vil du hellere have flasken end mig

En går op og ned

ad gangen

jeg vender og drejer mig

tænder lyset

en anden hoster inde ved siden af

en sengs knirken

jeg drikker for at mit nervesystem

kan få ro

jeg drikker for at lydene ikke

skal være skarpe barberblade

jeg drikker for at få

dit ansigt til at forsvinde

nej, for at få alt til at forsvinde

men nu i nat

jeg savner dig som vat i ørerne

jeg prøver at onanere

tvinge mine tanker

jeg prøver for fanden bare på at overleve

patienten standser ved

min dør

vandrer videre

udenfor bløder et rødt lys mørket op

jeg forestiller mig et håndled

en åben puls

det er jo blevet vinter og koldt i rygerummet
hvor jeg bygger en galge
af skodder