da
Книжки
Belinda Bauer

Klarsyn

281 паперова сторінка
Правовласник
Jentas
Дата публікації оригіналу
2018
Рік виходу видання
2018
Видавництво
Jentas
Перекладач
Per Vadmand

Інші версії книжки

Уже прочитали? Що скажете?
👍👎

Враження

  • Bente Priesділиться враженням5 років тому
    👍Раджу

    Lidt underlig ind imellem

  • Maria-Luisa Londorf Behrendtділиться враженням5 років тому
    👍Раджу
    🔮Мудра
    🎯Корисна
    🚀Неможливо відірватися

    Super god, spændende, smuk og interessant.

  • Marianne Petersenділиться враженням6 років тому
    👍Раджу

    Dog savnede jeg en anden afslutning

Цитати

  • Steen Bindslevцитує5 років тому
    stien mudder; om sommeren var den flad og hård. I dag havde den været kold og tør – og græsset langs med den skorpet af flotte rimdiamanter.

    Hun kunne huske, hun svingede ud af skoven og ud på fortovet langs vejen ...

    Derefter kunne hun ikke huske noget som helst før nu.

    Edie drejede hovedet igen, og da det gjorde ondt denne gang, tænkte hun på at ligge hjemme i sin seng, hvor mor klappede hende på panden, og far ringede til lægen.

    Måske skulle hun bede rumvæsnerne om at få hende hjem. Det var hun ret sikker på, de ville gøre på et tidspunkt; der var ikke ret meget, Edie Evans ikke vidste om rumvæsner, og hun vidste, at ingen blev bortført for altid.

    Hun var sikker på, de ville bringe hende hjem med det samme, hvis hun spurgte.

    Af en eller anden grund fik hun ondt i halsen af at tænke på at komme hjem, og hendes visir blev helt dugget til.

    Det var ikke en rigtig rumhjelm; det var en skateboardhjelm, far havde ordnet med et mørkttonet visir, så hun kunne være astronaut, når hun kørte i skole hver dag på sin raketcykel.

    En lille BMX for menneskeheden, sagde han altid.

    Uden at dreje hovedet igen rakte Edie forsigtigt hånden ud og følte sig for på gulvet efter cyklen. Den var der ikke. De måtte have efterladt den på Jorden. Det gav et stik i hende, og hun håbede, at Frank ikke allerede kørte på den. Meget af Edies liv var viet til at holde hendes cykel væk fra hendes lillebrors kløer. Han passede aldrig på noget. Han havde ladet sin egen cykel stå ude så tit, at hans støttehjul var rustet helt igennem. Tanken om, at han mishandlede hendes cykel i al den tid, hun befandt sig ude i rummet, gjorde hende rasende og fik hende på samme tid til at savne ham.

    Hendes visir duggede til igen, så de blanke rør ovenover blev uklare.

    Efter en stund faldt Edie i søvn, stadig med armen strakt ud og de spinkle fingre krummede og vægtløse.

    Da hun vågnede for anden gang, lå hun i en seng, men det var ikke hendes egen. Selv om det var
  • Martin Hvidberg Nielsenцитує6 років тому
    Hun vidste, at hun var ved at blive vanvittig, men hun vidste ikke, hvordan hun skulle standse det, ikke mere end hun vidste, hvordan hun skulle standse sin gråd eller sit åndedræt.

На полицях

fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз