«Mit Liv
Halvt Virkelighed, halvt Eventyr —
tit vanskeligt hvilket at sige!
Halvt Menneske kun og til Hælvten Dyr,
helt Barn af Regnbuens Rige!
I Uvejr født, i Torden Døbt,
af flammende Lyn ombæltet:
Og dog i det ømmeste Solskin svøbt,
som har noget Stridshjærte smeltet!»
I digtene i L.C. Nielsens “I Regnbuens Rige” bevæger vi os fra ungdommens år med den spæde og ofte ulykkelige kærlighed og op til de år, hvor digteren som voksen ser tilbage på sit begivenhedsrige liv. Vennerne er drevet ind i digterens liv, og nogle er forsvundet igen, men alligevel huskes de i digtene med taknemmelighed og kærlighed.
Laurits Christian Nielsen (1871–1930) var en dansk forfatter, digter og redaktør. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen «Tre Mænd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang række digtsamlinger og fortællinger i løbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede på flere forskellige dagblade, men havde svært ved at holde ansættelse længere tid ad gangen. Hans liv var præget af uro, omskiftelige omstændigheder og dårligt helbred. Han døde i 1930 af en hjerneblødning under et rekonvalescensophold i Rom.
