Samlingens Vogter 1 – Tyvefældens forbandelse

Kaj gav den til den eneste shaman i familien, men nu er vi altså to. Du skal ikke tro, at jeg tager ansvaret for alt det her skrammel alene.“

Kilijambaen kom nærmere. Den hævede forkroppen og tårnede sig op over ham, mens den viftede i luften med sine to drabelige giftkroge, klar til at gennembore ham

De faldt begge to udmattede sammen på gulvet. Kevin blødte fra mindst tredive sår, og hans skulder gjorde ondt. Han måtte være landet forkert på den. Alligevel kunne han ikke lade være med at le af bar lettelse

Hvis Kevin havde stået bag et af dem, var han død på stedet

Nå, så kom du endelig,“ peb kilijambaen

Jeg tror, det er Sophias sjæl.“
„Tænk, at den alligevel er så smuk,“ hviskede hun

Kevin samlede enden op og gispede. Tråden var lavet af lys, og alligevel kunne han holde den i sine hænder som en almindelig snor. Det føltes meget mærkeligt. Kaya rørte forsigtigt ved den

„Du skal slet ikke sige noget. Tiden er anderledes hernede. Den forsvinder, uden at man lægger mærke til det.“

Edderkoppen måtte være kilijambaen, og garnnøglet mellem dens ben var Sophias ånd, som den var ved at trække ud af hendes krop. Det var derfor, elevatoren ikke var kommet. Kevin skulle ikke ned i underverdenen, for kilijambaen var her, i deres egen verden!

Tynde, næsten usynlige tråde af lys kom ud af hendes øjne, hendes mund, ører og næsebor og samlede sig til en tykkere tråd, som edderkoppen viklede op på sit garnnøgle