Hanne Richardt Beck

For enden af perronen

    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    Mennesker har hinanden. Nogle gange er det ikke nok, og selv om Gud hverken kan forstås eller findes, så føler Ellen, at det alligevel hjælper at tænke, at man ikke er alene
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    samme måde som det ikke gør forskel, om mennesker leder eller ej. Bare de ikke tror, at de har fundet sandheden, retfærdigheden, sig selv eller Gud.
    Absolutter er farlige.
    Så megen uvished er udmattende.
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    Endelig er der Peter. På jagt efter sandheden, meningen, ville han selv sige. Egentlig vil han bare overbevises om, at han har ret til at være her.
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    Så er der de mennesker, som leder, de føler, der skal noget ekstraordinært til, for at de har ret til at være her.
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    Dybest set er der kun to slags mennesker. Dem, der leder, og dem, der ikke gør. Ellen har altid misundt dem, der ikke gør. Dem med det lette liv.
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    Dybest set er der kun to slags mennesker. Dem, der leder, og dem, der ikke gør.
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    kan man opfatte bønnen som et venskab. Mellem den enkelte og Gud, men der er også mange, der føler sig som del af et stort menneskeligt fælles
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    Hver morgen ønsker hun, at det hele er noget, hun har drømt, og at alting er normalt igen. Ligesom dengang … Hun kan ikke huske, hvornår alting var normalt. Men hun har en idé om, at alle ikke altid har været så vrede.
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    Enhver næsten halvtredsårig som må anstrenge sig ekstra. Især for at fortrænge. Hver morgen, når Gunilla vågner, håber hun et sekund, at det hele er noget, hun har drømt.
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    skrive, at han endelig har forstået, hvad hun mente med at være lille.
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    „Vi er alle sammen små. Dét tænker jeg.“
    „Små?“
    „Det fratager dig ikke ansvaret eller friheden, at du ved, du er lille.“
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    Hvordan undgår du at blive ædt op? Hvordan har du undgået det igennem alle de år med alle de røvhuller, du har haft i dit liv?“
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    imens slugte den syge mor Ellen, og hun havde ingenting til overs til Peter.
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    Lede efter sandheden. Kun idioter opførte sig sådan. Kun ærkeidioter mente, de havde fundet den.
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    Var det rigtigt? Ledte han efter sandheden? Var det derfor, han tegnede, og derfor der hver gang, han satte blyanten til papiret, fulgte et håb med? I stregen lå løfter om tilfredsstillelse, som imidlertid aldrig rigtig blev indfriet, men det fik ham ikke til at standse. Tværtimod. Som et myggestik var trangen, jo mere man kløede, desto værre blev kløen, og alligevel blev man ved, til det blødte, før man tog fat på næste stik.
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    Jo, sådan var det. Peter jagede sandheden, og så kunne man ikke være blødsøden.
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    Ingen havde lyst til at se sig selv på den måde. Ingen havde brug for at mærke sin egen magtesløshed. Ingen brød sig om sandheden og slet ikke i Peters version, hvor han fik kløet sit myggestik, mens alle andre bare
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    Så tankeløse lå danskerne og sov i deres senge, imens de inhalerede skrækken for de fremmede og de fattige.
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    savnet som barn, og som han til sin egen forbløffelse åbenbart stadig gik rundt og håbede på ville åbenbare sig en dag. Den dag var så kommet?
    Tina Bødker Madsenцитує2 роки тому
    vidste han alligevel ikke, hvad han skulle sige til den gamle mand, som med ét lignede den far, han havde
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз