da
Книжки
Herbjørg Wassmo

Mit menneske

Rut og Gorm. Hun er anerkendt kunstner fra små kår på en ø uden for kysten af Nord-Norge, han er købmandssøn fra samme område.

De er født ind i hver sin socialklasse med forskellige muligheder og begrænsninger. Fra deres første, tilfældige møde som børn har de haft en plads i hinandens bevidsthed. Men først som voksne, med forliste ægteskaber og nye begyndelser bag sig, mødes de for alvor. Mit menneske er historien om disse to mennesker, om Ruts forhold til malerkunst og anerkendelse, om Gorms søgen efter et liv med et større indhold. Trangen de begge har efter at leve i noget, som føles rigtigt og ægte, står i kontrast til de nordnorske livsvilkår. I denne roman udforsker Wassmo igen nogle af de temaer, som har præget forfatterskabet: det afgørende oprør mod de vilkår livet byder dig, og de omkostninger dette oprør har for den enkelte og omgivelserne. Men først og fremmest handler det om det brændende behov vor at møde det menneske i livet, som du kan kalde dit.

.

498 паперових сторінок
Правовласник
Lindhardt og Ringhof
Дата публікації оригіналу
2022
Рік виходу видання
2022
Видавництво
Lindhardt og Ringhof

Інші версії книжки

Уже прочитали? Що скажете?
👍👎

Враження

  • Hanne Jørgensenділиться враженням2 роки тому
    👍Раджу

    Mærkelig men betagende beskrivelser af kunstnere

  • Poul Jørgen Ellehøjділиться враженням2 роки тому
    👍Раджу

    Hudløst spændende

  • Solveig Pedersenділиться враженням2 роки тому
    👍Раджу

    Fantastisk bog, der maner til eftertanke.

Цитати

  • Finn Og Ellen Sparsøцитуєторік
    Om natten var hun altid alene. Selv når hun kunne krybe ind til Gorm og mærke varmen fra ham, var hun alene. De tanker, som dukkede op og forhindrede hende i at sove, eller formede drømmene til absurde skygger af levet og drømt liv, det var nattemenneskets tanker. Ængstelsen for alt det, der kunne ske, og den nagende uro for, at en bagatel kunne blive til en katastrofe, det var nattemenneskets byrde. Men i det øjeblik hun vågnede til en ny dag, var hun på en måde genfødt som en skabning, der kunne handle.
  • Søren Hallanderцитує2 роки тому
    Men han var Gorm, som sad i Paris, byen, hvor han fik beskeden om Mariannes død. Og mens han sad sådan og så Ruts sovende skikkelse i sengen, kom disse ord flydende: ”Og lænet tilbage, med hængende arme, overvældet og flere gange gysende, hviskede han al længsels faste formel: – umulig her, absurd, forkastelig, latterlig og dog hellig, agtværdig selv her: ’Jeg elsker dig!’”
    Han noterede ordene, sådan som han huskede dem. Og det slog ham, hvor tomme ord kan være. Hvor hule og forførende. Falske. For havde han formået at skrive et eneste ord, hvis Rut havde ligget død på sengen nu? Nej. Han var sandsynligvis gået i total opløsning. Anede ikke, om han havde kunnet klare det. Vidste ikke, om han ønskede at klare det. Det slog ham, at han havde fortrængt den mulighed, at det var hende, der døde først. Han var et stykke over halvfjerds
  • Søren Hallanderцитує2 роки тому
    Gorm sad og så på den sovende skikkelse i den alt for store badekåbe. Og en logisk tanke dukkede op. At der fandtes en svimlende uendelighed af mulig kærlighed i en fordømt, ondsindet verden. At det i sidste ende var kærlighed, som holdt alting i gang. Formentlig var der ingen grænser for kærligheden. Måske var hele den højstemte overlevering om den evige, ægte følelse for den eneste ene bare en fælde? Måske var den ophøjede passion en nødvendig drøm for at blive indfanget. At der til sidst kun fandtes en gudsbenådet evne til at hengive sig mentalt til et andet menneske. Død eller levende

На полицях

fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз