da
Marie Aubert

Voksne mennesker

Повідомити про появу
Щоб читати цю книжку, завантажте файл EPUB або FB2 на Букмейт. Як завантажити книжку?
Karen Thygesenцитує2 місяці тому
det nogle gange, når han var alene, ringet til hinanden og lyttet
Annette Lund Vestergaard Nielsenцитує3 місяці тому
Det er fandeme ikke rigtigt, siger Marthe.
Hun har rejst sig og står med armene lige ned, Kristoffer tjekker benzinen. Der er ingenting tilbage i tanken, jeg kørte den næsten tom, da jeg var ude i morges.
– Har I ikke en reservetank med? siger mor.
– Jeg har brugt den op, siger Marthe. – Men jeg er sikker på, at tanken var fuld, jeg tjekkede i går.
– Er det Marthes skyld, at båden stoppede? siger Olea.
– Olea, siger mor. – Det er ikke nogens skyld.
Jeg kunne have sagt noget om, at jeg ikke havde fyldt den op, men
Annette Lund Vestergaard Nielsenцитує3 місяці тому
jeg er nøgen, og hånden glider op rundt om brysterne, jeg vågner, og sengen er tom, og jeg er våd, og der er stille i hytten, lyset er gråt og nyt, jeg onanerer uden at tænke mig om og bliver liggende vågen. Jeg ved ikke, hvem jeg tænker på, der er ingen at tænke på.
Annette Lund Vestergaard Nielsenцитує3 місяці тому
My Little Pony, der ligger flere ved siden af. Jeg husker, hvordan ponyen lugtede, da jeg fik den, af ny blød plastik, den regnbuefarvede manke var skinnende og glat.
Annette Lund Vestergaard Nielsenцитує3 місяці тому
end jeg bør, jeg stresser over, om samtalen går i stå, så jeg smiler meget mere, end jeg plejer, snakker hurtigere, gestikulerer, bange for, at han skal kede sig, og et sted inden i mig sidder jeg og tænker tag den med ro, lad være med at opføre dig sådan. Ser du Game of Thrones? spørger jeg, har du set nogle andre serier, hvilken sæson, har du travlt på dit arbejde, hvor mange er der i din afdeling, hvorfor er jeg ikke bedre til det her, jeg er ikke så dum normalt. Han kan se, hvor ivrig jeg er, han kan se, at jeg aldrig har haft en rigtig kæreste. Til sidst kommer det tidspunkt, hvor jeg spørger, om vi skal have en øl til, og han trækker på det og siger, at han skal tidligt op i morgen, og jeg synker, måske følges vi ad et par gader, inden en af os skal den anden vej, og der står jeg og tripper, mens vi smalltalker
Annette Lund Vestergaard Nielsenцитує3 місяці тому
Hun har Kristoffer, og snart har hun et barn, og alligevel brokker hun sig, sådan er hun, venter på, at folk skal fikse ting for hende. Marthe kan bare gå rundt og findes, have et sagsbehandlerjob, hun godt kan lide, og som jeg ikke tror, hun er specielt god til, hun kan sige dumme ting og grine på de forkerte tidspunkter uden overhovedet at lægge mærke til det, hun kan spise ostepops og Smash, når hun er ked af det, droppe at træne, sige, hun ikke orker, der findes altid nogen, som kan trøste hende.
Annette Lund Vestergaard Nielsenцитує3 місяці тому
Hun kigger på mig ud ad øjenkrogen, jeg sidder med mine arme om knæene og siger ikke mere. Marthe piller ved en tånegl, hiver i den, til den knækker af og knipser den væk, jeg siger ej.
– Jeg forstår godt, han ikke vil, hvis du gør det der, siger jeg, det er meningen, hun skal grine, men det gør hun ikke.
– Og Olea er bare helt vildt på tværs for tiden, siger Marthe, nu lyder hun utålmodig i stemmen, kan ikke skjule, at hun vil have min sympati, hvorfor giver jeg hende den ikke.
Annette Lund Vestergaard Nielsenцитує3 місяці тому
Stien ned til stedet, hvor vi bader, sidder i kroppen, uanset hvor længe jeg har været væk. Jeg ved, hvor der er tornekrat, man skal passe på, og klippestykker, man må glide nedad på rumpen eller hoppe fra, at man kan stikke sig på nålekviste under fyrretræerne, som solens stråler glimter igennem, hvor vi skal trampe i jorden, fordi der kan være hugorme, det lugter varmt og tørt og syrligt af skov, der falder pletter af sol på Marthes ryg.
Annette Lund Vestergaard Nielsenцитує3 місяці тому
Jeg finder badedragten og håndklædet frem og går ud for at vente i haven. Græsset er tætklippet og tørt, gult nogle steder, og der står buer til kroket stukket ned her og der i plænen, jeg snubler næsten over en.
Annette Lund Vestergaard Nielsenцитує3 місяці тому
Marthe dufter godt, velkendt, det er næsten, som om det kunne være min egen lugt. Hun har fået lysere hår, det ser ikke helt naturligt ud, og det er klippet på en måde, som, jeg husker, var moderne for nogle år siden.
Annette Lund Vestergaard Nielsenцитує3 місяці тому
Da vi svinger op foran hytten, sætter jeg mig lidt op i sædet.
– Har I malet? spørger jeg.
– Jeps, siger Kristoffer. – Eller, det var vel mest mig, for at være ærlig. Er det ikke blevet flot?
Annette Lund Vestergaard Nielsenцитує3 місяці тому
Kristoffer kører hurtigt i svingene, jeg er småkvalm og prøver ikke at se på en halvfuld flaske Fanta og en tom pose chips på gulvet ved mine fødder. Han er blevet tykkere, rundere i kinderne, jeg spekulerer på, om han og Olea smugspiser og drikker sodavand i bilen, når Marthe ikke er med, og hans arme er brune.
Ole Axel Prydsцитує10 місяців тому
det, som jeg forestiller mig, at Marthe ser for sig, en Kristoffer fuld af dårlig samvittighed, som egentlig ikke har lyst til at gå til fødselsforberedelse, som går og bider vreden mod Marthe i sig efter fødslen og bliver mere og mere træt, jo mere barnet skriger, Marthe, som står op om natten, oftere end hun orker, fordi hun er bange for, at Kristoffer skal blive ked af det, hvis han skal gøre det, og en dag siger han det alligevel, Marthe, jeg kan ikke holde til det her længere.
– I må gerne købe mig ud, siger jeg
Ole Axel Prydsцитує10 місяців тому
Vandet siler ned ad tøjet, hun har mistet den ene sko, og det bløder fra knæet, hun må have skrabet sig på noget. Jeg sætter mig på knæ ved siden af hende, munden er forvrænget i et tavst skrig, så kommer lyden. Hun græder højt og dybt og forfærdeligt, klynger sig til mig, mens jeg krammer hende.
– Skal vi fiske lidt og se, om det hjælper, siger jeg, jeg er så varm af skam.
– Jeg vil hjem, råber Olea.
– Jep, siger jeg. – Vi tager hjem.
Jeg har et lille håb om, at hun er faldet til ro, før vi er fremme, at vi kan lave lidt sjov med det, som skete, dig og mig, Olea, men da vi nærmer os bådebroen, er det, som om hun skruer op for lyden igen.
Ole Axel Prydsцитує10 місяців тому
Havet er gråligt, der er et mat
Ole Axel Prydsцитує10 місяців тому
Mor og jeg går en tur til Heia. Der er tørt i
Ole Axel Prydsцитує10 місяців тому
Olea har det lille værelse ved siden af mit, der, hvor Marthe plejede at sove, da vi var små.
Ole Axel Prydsцитує10 місяців тому
Kristoffer tager råt kød ud af køleskabet og hakker urter, som han skal marinere det i.
Ole Axel Prydsцитує10 місяців тому
Jeg kigger på telefonen, der er ingen
Kirstine Haslund Schmidtцитуєторік
Det er ikke retfærdigt. At det skal være så let for andre og så svært for mig, jeg ved ikke, hvad det er, om det er en formel, en kode, de andre kan, som de har kendt, siden de var små, og som jeg ikke har fået.
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз