Dem jeg elsker elsker jeg

Hans egne smalfilm fra de sene 1960’ere og frem er af betragtelig kunstnerisk karat og fortjener indsættelse i den danske filmhistorie.

en indtil nu har erindringsbilledet af Kim Schumacher været endimensionelt, han har været skrevet ud af den seriøse, kanoniserede musikhistorie om 1980’ernes Danmark. I lang tid har han enten stået som ham fra ‘Labyrint’, ordgøgleren fra P3 eller den første danske kendis, der døde af AIDS.

Men når man genlytter Kim Schumachers radioprogrammer i dag, fremstår han som et kulturelt jordskælv, der satte både sproget, musikken og lytterne i hidtil uhørte svingninger. I en helt anden ånd end 1980’ernes BZ-bevægelse, punk eller digte om neon, asfalt og skrigere. Med en tilsvarende, omend parallel betydning i eftertiden.

Danmarks Radio har også med et tv-portræt udnævnt Kim Schumacher til en af ‘Monopolets Helte’ og har genudsendt både radio- og tv-udsendelser.

Kirken er proppet til sidste kubikcentimeter. Hele mediedanmark er mødt op. Den ene halvdel er klædt i sort, den anden er på arbejde.

“Ja, der er stuvende fuldt. Og der er mange journalister og fotografer,” siger Johannes H. Christensen. “Jeg går hen til dem og siger: ‘Jeg ved godt, I er på arbejde, og I skal have jeres billeder, og kommer I hjem uden billeder, så får I et problem. Jeg er på arbejde, jeg respekterer jeres arbejde, så respekterer I også mit.’”

Alligevel er det kaotisk at være Simon Taisbak. Han ser en fotograf, der hænger ud fra balkonen og falder ned. Og Taisbak bliver mast hele vejen ind i kirken.

“Og så har vi fået en meddelelse126 om et dødsfald. En af de senere års mest omdiskuterede populærpersoner herhjemme i vores medieverden, Kim Schumacher, er død. Kim Schumacher blev ikke mindst kendt for sin flabede, men alligevel charmerende optræden i en række underholdningsprogrammer i Danmarks Radio, senest i gættekonkurrencen ‘Labyrinten’. Og så skal vi have en vejrudsigt, Mikael Jarnvig.”

Da TV-Avisen 13. juni lidt før kl. 20 er ved at nå til vejs ende, kigger værten med et alvorligt blik ind i kameraet og siger:

Der findes et ganske særligt fotografi af Kim Schumacher og Simon Taisbak. Det er taget mandag 14. maj 1990. De står hjemme i stuen på Howitzvej og smiler til kameraet. Der er mest kraft i Taisbaks smil, Schumacher er hulkindet. Han har et papir i hånden. Billedet er taget af Hans Ole Eriksen.

Der er kun tilbage at sige: Tusind tak for du har kigget ind det sidste lille års tid. Vi holder sommerferie og kommer måske tilbage til efteråret. For sidste gang vil jeg lige gøre opmærksom på, at du bare skal blive hængende nogle ganske få øjeblikke, for så kommer Danmarks bedste tv-avis, og det er selvfølgelig her på stationen. Tak for i aften og auf-videosehen,” siger Kim Schumacher som det sidste i sit sidste show.

Han står midt i en masse konfetti. Det er blevet skudt af ved et uheld, inden kameraerne begyndte at rulle. Festen er forbi.

ordforbindelsen ryger, da Kim Schumacher med ’Kims Korner’ forsøger at oversætte det amerikanske late night show til en dansk model – Foto: Ib Skov/ Danmarks Radio.

Kim Schumacher og et ufrivilligt kunstværk i tv-udsendelsen ’1999.’ En del af tv-studiets futuristiske udsmykning er en blender med en guld