De frosne Flammer

43. kapitel
Turen til fods fra Kokkedal Station og ned til Axel Mossmans bopæl på en sidegade

Den Store Nulstilling.

isse små livspauser

dslag efter det andet.

menhængende søvn. Han havde genoptaget sine yogaøvelser fra Klöverön, men uden held. I nat havde han ikke hørt lyden af kirkeklokker – men i stedet det ene granatnedslag efter det andet.

Han havde fulgt sidste del af begravelsen, sænkningen af kisten og jordpåkastelsen, på afstand og fra forskellige positioner.

– Mit svar er ja. Under visse forudsætninger, som vi må have på plads. Og du holder fast i din betaling, går jeg ud fra?

stod i slottets åbne del, hvor offentligheden blandt andet havde adgang til slottets største sal. Franck havde noteret sig, at der var installeret tyverialarmer overalt i den del af slottet, både sensorer og vinduessikring.
De åbnede et par døre undervejs og lyste ind i værelserne, som stod tomme.
De blev mødt af en dobbeltfløjet dør lidt længere fremme. Den førte dem ind i et stort åbent rum med et sparsomt møblement, og derfra ledte en ny dobbeltdør dem videre. Første dør ud mod parken stod åben. Det var et arbejdsværelse, som måtte være i nærheden

Aalborg, hvor hun havde siddet med en lang, tjavset lok ned i panden, og hvor hun med et køligt blik havde vurderet ham, mens sølvslangen snoede sig op ad hendes ene øre.
Dengang havde de lige overmandet ham og hentet ham ind ude fra skoven. Det var ikke gået fremad for nogen af dem siden. Hun var blevet helt almindelig dødelig – og han selv var allerede død.
– Alt okay? spurgte han og satte sig.
Franck nøjedes med at nikke. Måske var

Han så over på Margrethe Franck for at se, om han kunne tolke hendes umiddelbare reaktion på samtalen.