da
Linse Kessler,Michael Holbek

Mopper og mig

Повідомити про появу
Щоб читати цю книжку, завантажте файл EPUB або FB2 на Букмейт. Як завантажити книжку?
Min mor er død. Det kom som et chok for os alle, at Mopper var så syg. Lægen gav hende et halvt år, og vi tænkte: Ja, det er godt med dig. Men han havde ret. Hun fik nøjagtigt seks måneder. For helvede, det var hurtigt. Alt for hurtigt.

Jeg tror ikke, man kan forestille sig, hvordan den sidste tid former sig. Jeg kunne i hvert fald ikke. I familien har vi tacklet det meget forskelligt. Vi sørger og savner hende stadig. Men jeg har brug for at dele mine tanker. Og jeg har altid elsket at høre Mopper fortælle om sit liv. Om sin barndom i England, sine drømme og beslutninger. Sin måde at være i verden på. Det gør hun for fuld gas her, den gamle. Vi nåede at lave det meste af bogen sammen. Og hun glædede sig til, at den skulle komme!

Når jeg læser bogen, er det, som om Mopper sidder ved siden af mig. Som om hun læner sig ind over bordet og siger: ”Lille Nogge-Gogge, de var nogle rovhuller … men jeg fandt min vej.”

Kære Bobs, alle finder deres vej. Du fandt din, jeg har fundet min. Vi har altid elsket hinanden. Og det er sådan, det skal være. Bobsi, jeg knækker af grin, og jeg græder. Men sådan er det, når man elsker.
Ця книжка зараз недоступна
194 паперові сторінки
Правовласник
Politikens Forlag
Дата публікації оригіналу
2017
Рік виходу видання
2017
Уже прочитали? Що скажете?
👍👎

Враження

  • Jesperділиться враженням3 роки тому
    👍Раджу

    Jeg elskede den!
    Super arbejde med gode billeder.
    Jeg kunne sagtens læse den igen😀☺️

  • Rebekka Vegge Søgaardділиться враженням3 роки тому
    👍Раджу

    Dejlig bog om skønne mopper

  • Bo Andersenділиться враженням3 роки тому
    👍Раджу

    Linse laver gode bøger, man får lyst til at læse og ikke stoppe igen. God skrivestil. Ikke kedelig læsning. Læste bogen på et par timer i aftes.

Цитати

  • Majbrittцитує3 роки тому
    Der er bare ingen ende på, hvad vi kan med det show.
  • Ilzana Jonuziцитує3 роки тому
    år med hans far, der var et hashvrag, så jeg kendte alle tegnene. Når Mikkel ringede på vores dør på 5. sal i Gunløgsgade, fordi han havde glemt sine nøgler, stod han dér med sejlende røde øjne og sagde:
    ”Åh, hvor er det koldt, mor.”
    ’Ja, det er godt med dig’, tænkte jeg. Han var skæv, som jeg ved ikke hvad.
    Vi prøvede selvfølgelig at snakke med Mikkel om, at den hashrygning var noget lort, men han var ligeglad. Det stod på i måske et halvt år, men det var en hård tid, for han var i gang med at ødelægge det, han havde bygget op sammen med Ricard, og Ricard blev skidesur. Han gik til Nogge, fordi han vidste, hun havde mere indflydelse på Mikkel end jeg. Jeg var jo bare hans mor. Men Nogge har altid haft et godt tag på ham. Jeg tror, han var lidt bange for hende. Jeg blev selvfølgelig også inddraget, og Ricard sagde:
    ”Vi må gøre noget ved den knægt!”
  • Lars Jytzlerцитує5 років тому
    Er det ikke noget med tånegle, Nogge?

На полицях

fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз