Bent Haller

Kaskelotternes sang

Gamle Dick er den sidste hval, der dør. Han har altid kæmpet mod menneskene, fortæller kaskelot-moren sin unge. Som lille tror Tangøje, at han kan klare alt. Men han er ikke ret gammel, førend han opdager, at havet er fuldt af farer — og at de mest dødbringende kommer fra menneskene…
71 паперова сторінка
Дата публікації оригіналу
2016
Видавництва
Gyldendal, Høst og Søn

Схожі книжки

Інші версії книжки

Враження

    Mette Kjær Jensenділиться враженням3 роки тому
    👍Раджу
    💡Пізнавальна
    🎯Корисна
    🚀Неможливо відірватися

    Den var så god, så jeg næsten bliver nødt til at høre den igen (falke 6 år)

    Karen Juul Thomsenділиться враженнямторік
    👎Не раджу
    💩Фууу
    🙈Нічого не зрозумів
    💤Нудна

    den er dårlig

    Maria Mygind Larsenділиться враженнямторік
    🐼Добра

    👦🏼👀👁👣🧨

Цитати

    Kasper Wistrup Henningsenцитує2 місяці тому
    Han gled op i bølgerne for at overgive sig til søvnen. Meget ensom og meget træ
    Kamilla Lübker Poulsenцитує3 місяці тому
    Hurtigt fik hun ham op til overfladen, så han kunne indsuge den første luft, men fornemmelsen af, at der var fare på færde, forlod hende ikke. Der var en fjende i nærheden. Hun hørte en taktfast lyd, højere og højere.
    Hans Frahm Kirkцитуєторік
    Angst

    Alt var roligt. Tangøje lå ved siden af sin mor. Engang imellem glippede han med øjnene, som om han ville se ned i afgrunden. Der var helt sort og helt stille dernede.

    Han var nysgerrig.

    I lang tid lå han og lyttede til moderens åndedræt. Nu sov hun vist.

    Han foretog et hurtigt dyk, men vendte om med det samme. Han turde alligevel ikke.

    Han gled op under moderen igen og hørte, at Gylte også var vågen. Hun lå og hviskede: »Pist, pist, Tangøje.« Hendes mor snorkede, som om der var tang i åndehullet.

    Tangøje listede over til Gylte og følte en dejlig kriblen i kroppen. Der var ikke noget at være bange for, når man var to.

    »Vil du med ned i dybet?« spurgte han. Inderst inde håbede han, at hun ville sige nej.

    »Lad os det,« hviskede hun.

    »Tør du godt?« spurgte Tangøje.

    »Ja, tør du ikke?«

    »Johow, men der er så stille.«

    »Uhyggeligt stille,« sagde Gylte.

    De dykkede tæt sammen og tænkte på spækhuggerne. Alt uhyggeligt havde noget at gøre med spækhuggerne, syntes de, selv om de aldrig mødte nogen. De slog med halerne for at stramme sig op. De var ikke SMÅ unger længere.

    De gled ned mellem to isbjerge og hørte nogle kriblende lyde. Det var nok blæksprutter. De famlede sig frem langs en skrå klippevæg, men der var meget, meget langt ned til bunden.

    »Hvad mon der er dernede?« hviskede Gylte.

    »Hemmeligheden,« sagde Tangøje, »skal vi ikke hellere vente til i morgen?«

На полицях

    Line Katrine Elm
    Børnebøger
    • 46
    • 496
    Ditte Tonsberg Kjær
    Noget for ungerne
    • 125
    • 355
    Ginie Finken
    Ungdomsbøger
    • 46
    • 37
    Ninna Mai-Lis Cederholm Hardy
    Børnebøger
    • 66
    • 30
    Gitte Stokvad Brix
    Klassikere
    • 21
    • 27
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз