bookmate game
Sara Blædel

Pigen under træet

Повідомити про появу
Щоб читати цю книжку, завантажте файл EPUB або FB2 на Букмейт. Як завантажити книжку?
  • Kirsten Baadsagerцитує4 роки тому
    Han havde kun udsat sig selv for fare, og hun gav de mange år, hvor hun havde arbejdet i Drabsafdelingen, skylden for, at det lige nu virkede som en slags lettelse, at det ikke var gået værre.
  • Inge Andersenцитує9 місяців тому
    - Jeg kommer tilbage i morgen, havde hun sagt og efterladt tegneserierne ved siden af Mikkels seng.
  • Metteцитує3 роки тому
    Kald mig prinsesse
  • Søren Wiborgцитує3 роки тому
    - Men da I tog herud, vidste I vel ikke, at hun havde foretaget et opkald til 112?
  • Søren Wiborgцитує3 роки тому
    På vej­en ringede hun til Gerd og meddelte, at hun var på vej.
  • Søren Wiborgцитує3 роки тому
    Han så tænksomt op på Camilla.
    - Der er
  • Søren Wiborgцитує3 роки тому
    hårdt på hendes plejeforældre
  • Katharina Fournaise Juul Frandsenцитує3 роки тому
    - Har I sigtet ham? forlangte Louise at få at vide, da hun stod på Nymands kontor.
    - Nej, svarede politiinspektøren
  • Karen Riise Hansenцитує3 роки тому
    Så havde hun set på billederne fra deres sidste aften. Han havde forsøgt at forklare, og hun havde virkelig prøvet at forstå. Og måske havde Camilla ret. Det var faktisk ikke Eik, der havde gjort det forbi. Det var hende, der ikke kunne rumme at blive valgt fra, at føle sig sat til side. Så måske var hun kommet til at gøre det forbi, uden helt at forstå, hvad det rent faktisk var, han havde sagt.
    Hun hørte sin mor stå op og forældrenes stemmer inde bag den lukkede soveværelsesdør. Mikkel vendte sig i søvne.
    “Jeg savner jer,” skrev hun til Eik. Det var den første besked, hun havde sendt til ham, siden de skiltes, det var kun Jonas, hun havde skrevet sammen med. “Jeg håber, at I har det godt.”
    Hun sad og overvejede, om hun skulle tilføje et hjerte eller en kyssemund, da hendes mobil ringede.
    Louise rejste sig og gik ud i gangen, så Mikkel ikke vågnede. Først kunne hun ikke høre, om det var en mand eller kvinde, hun havde i røret. Stemmen var helt forvrænget af gråd.
    - Hallo, sagde hun. - Hvem taler jeg med?
    - Det er Mona, raspede stemmen, men Louise var klar over, at det ikke var Mona, der ringede, der var intet i den grådkvalte hulken, der havde noget at gøre med Monas lyse barnestemme.
    - Gerd? spurgte hun forsigtigt, og der blev stille, som om personen i røret kæmpede for at genvinde kontrollen. - Gerd! gentog Louise.
    - Ja, kom det uldent, men så begyndte gråden igen.
  • Barbro Jørgensenцитує3 роки тому
    Det havde hun absolut ingen erfaring med, og det eneste, der lige nu stod meget klart for hende, var, at hun egnede sig bedre til at befinde sig på den anden side.
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз