«En gammel Eskimo har engang fortalt mig, at det Liv, der ikke leves foran Dagens Øje, er intet værd. Dagens Øje kalder man det allerførste hvide Skær, der viser sig paa Himlen i Øst, naar Lyset og Dagen nærmer sig efter den lange Polarnat. Ingen Mand tør da ligge dorsk paa Lejet, thi heroppe, hvor det halve Aar er Nat, maa intet Lys gaa tilspilde.»
Knud Rasmussens skildring af livet i det nordvestlige Grønland omkring år 1915. Et område, der i modsætning til længere mod syd ikke har været under samme udefrakommende kulturpåvirkning.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Knud Rasmussen (1878–1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner.
Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne.
Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.
