Ondt blod

brummende stemme bag dem. Han kom ned ad trappen og var ved at tage jakke på.

“Hvad mener du?” sagde Henrik og vendte sig om. “Skal vi opgive eftersøgningen

I det tilstødende medhørslokale sad Henrik Levin og Jana Berzelius på hver sin kontorstol og fulgte med i afhøringen.

Hans far havde for det meste arbejdet. Arbejdet og holdt sig for sig selv.

Han vidste, at han ikke burde tænke tanken, men han trængte til at komme til hægterne igen efter nattens stressende begivenheder, og pludselig havde han nikket med hovedet, var blevet trukket ned i søvnen og begyndt at drømme om et hvirvlende, fossende vandfald.
Så hørte han en eller anden råbe i det fjerne, og det gibbede i ham, han famlede med hænderne på bordet og kom til at vælte kaffen.
“Philip dog!”
“Hej, Sandra,” sagde han fortumlet.

Bed Elin om at aftale en tid til dig.”

første