Landsbyens blod

Bedstefar kæmpede sig ud af drømmen, styrtede af sted til onkels hus og åbnede porten. Midt på gårdspladsen stod spanden halvt fyldt med vand og øsen, der stille flød rundt som en lille båd. Cikadernes sang ramte ham som en mur. Han så, hvordan blodet sivede fra køkkenet og bredte sig over gårdspladsens mønster af skygge og lys. Stanken af blod var gennemtrængende. Bedstefar blev stående et øjeblik, før han løb ind i soveværelset og så, at onkel lå død ved siden af Lingling. Han lå tæt ind til hende med ansigtet vendt mod hendes. Hans blod havde bredt sig i et blomstermønster på hendes hvide bukser.

ent den aften var der stadig lys i klasselokalerne, men hos bedstefar var alt mørkt, som om et stenskred havde lagt sig over huset og efterladt

Bedstefar gik ind. Foran stod rækkerne af sorte kister med deres gyldne tegn. For øjnene af ham forvandlede de sig til en sø af olie, som gnistrede af springende fisk og bugtende slanger.

Solen skinnede på hans ansigt og afslørede små sveddråber. I dette øjeblik så han pludselig meget gammel ud. Hans hår var ved at blive hvidt og lyste med et sølvagtigt skær, som han stod der ved gavlen. Det blege ansigt med det sølvgrå hår lignede mest af alt en ballon, og havde det ikke været fordi, det nu engang sad fast på hans hals, ville det måske være steget til vejrs og forsvinde i den blå luft.