De udødelige 2: Blå måne

”Det er godt. For nu er det dig, der skal føre an,” ler hun. ”Jeg har aldrig været der før, så jeg håber, du kender vejen.”

”Det er godt. For nu er det dig, der skal føre an,”

Jeg burde selvfølgelig efterhånden have lært så meget om det at miste, at jeg også skulle vide, at man aldrig helt holder op med at savne nogen – man lærer bare at arrangere sit liv omkring det store, gabende hul, der blev tilbage, da de forsvandt.