”Dersom jeg skal leve,” sagde hun til sig selv, ”så må jeg bort fra døden og ind i livet igen — ud fra ligstuerne og dødslejerne til det liv, der pulserer varmt og ungt omkring mig. Jeg har ikke glemt nogen af mine døde — jeg vil aldrig glemme dem — men jeg må ryste deres åg af mine skuldre, ellers går jeg selv tilgrunde.”

Sonja er kun 19 år gammel, og alligevel er hendes unge skuldre tynget af sorg og savn. Hun har mistet sine forældre, sin bror og til sidst sin gamle morbror, som hun havde viet al sin tid og kærlighed til at pleje. Én søster har hun tilbage i verden, og de to har aldrig været tætte. Alligevel er det hende, Sonja drager hen til, da hun endelig har besluttet sig for at skabe sig en tilværelse blandt de levende i stedet for at hengive sig til at sørge over de døde.

”Sonja” udkom første gang i 1905 og er en smuk fortælling om en ung piges kamp for at finde en plads i livet.

Jenny Blicher-Clausen (1865–1907) var dansk digter og forfatter. Hun begyndte at skrive allerede fra barnsben, og selvom hendes værker stilistisk tilhørte romantikkens litterære tendenser, var hun dybt optaget af det moderne gennembruds ideer om frigørelse og nytænkning. Blicher-Clausen udgav en lang række digtsamlinger og fik især med romanen “Inga Heine” fra 1898 en stor læserskare. Bogens tema er arbejdets rolle i kvindelivet, men fortællingen om hovedpersonens kærlighed til en gift mand står centralt. Blicher-Clausen bidrog desuden aktivt til datidens forskellige magasiner og tidsskrifter, og sammen med forfatterkollegaerne Laura Kieler og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.