«Efter englenes beslutning og efter de helliges kendelse udstøder, forbander og fordømmer vi Baruch de Spinoza foran disse hellige bøger og de seks hundrede og tredive bud, som er indeholdt i dem, med den samme bandlysning, som Josva nedkaldte over Jeriko, og med den samme forbandelse, som Elisa udtalte over drengene, og med alle de fordømmelser, som er skrevet i Loven.»
Så grusomt lød det, da synagogen i Amsterdam i 1657 udstødte den unge Baruch de Spinoza, som senere skulle ende med at blive en af sin tids vigtigste filosoffer. Hvad der blev de nederlandske jøders tab, kom imidlertid eftertiden til gode, for efter ekskommunikationen begyndte Spinoza at fordybe sig i matematik, filosofi, politilogi og etik. Hans tanker var ikke længere hæmmede af den religiøse tankegangs stramme spændetrøje.
I bogen her fra 1969 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om den store filosof, hvis indflydelse på den vestlige filosofihistorie ikke kan overdrives. Både historien om mennesket Spinozas liv og beskrivelsen af filosoffen Spinozas tanker er fortalt så levende og interessant, at bogen vil appellere til både forsker og lægmand.
Svend Erik Stybe (1919–1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi— og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.
