da
Книжки
Vanessa Joy Hobbs

Flæsk

«FLÆSK er både stærk, rørende, hudløs, velskrevet og ikke mindst uendelig modig. Den er ung, vred, talentfuld, fyldt med vidunderlige refleksioner og et mylder af tanker fra et sind i oprør.» – Renée Toft Simonsen



Dette er en virkelig historie om at føre et dobbeltliv. Om at være en helt almindelig, dansk gymnasieelev, om en modelkarriere, der bliver kørt i stilling, om et stærkt bånd til en kærlig mor. Men ikke alt er, hvad det ser ud som. For over det tilsyneladende perfekte, strålende ydre lægger der sig en spiseforstyrret skyggeside.



Et trekantsdrama mellem 15-årige Vanessa Joy Hobbs, spejlet og vægten begynder. Hun kan ikke længere holde ud at være i sit eget kød, og hun er godt ond i sulet. Over at ikke engang de nærmeste omgivelser kan se det, hun kan se. At hun buler ud, at maven er stor som en ballon, at hun ikke er perfekt, at hun er ude af kontrol. Men jo mere hun forsøger at genvinde grebet, jo mere kaotisk bliver hendes liv. Jo mere bemægtiger sygdommen hende. Det bliver svært for Vanessa at skelne mellem virkelighed og vrangforestilling. Snart bliver hun en del af et behandlingsforløb i et hospitalssystem, hun finder så fuld af huller, at hun føler, hun ryger lige igennem.



Og der er ingen kære far. Familiens trygge favn opløser sig i takt med at hendes skrig bliver højere og højere. Samtidig kæmper Vanessa for at blive i jobbet som model i en modebranche, der kun har fokus på facade og lange, slanke ben.



Bogen følger Vanessa Joy Hobbs fra hun bliver syg, igennem hele behandlingsforløbet indtil tre år senere, hvor anoreksien ikke længere er livstruende, og hun er i stand til at erkende sin lidelse – en udvikling, der afspejler sig helt ned i skrivestilen. Gradvist opnår den unge pige større og større selvindsigt og kan langsomt begynde at distancere sig fra anoreksien – hendes tætteste og mest fortrolige veninde.



FLÆSK er et rystende og hudløst ærligt portræt af, hvordan det er at være ung i dag, at være vred, at føle svigt, at være syg og psykisk sårbar. En modig fortælling om at bryde tabuer og træde frem – præcis, som man er.
280 паперових сторінок
Дата публікації оригіналу
2015
Рік виходу видання
2015
Видавництво
Gads Forlag
Уже прочитали? Що скажете?
👍👎

На полицях

  • Anette Karna Johansen
    Biografier
    • 74
    • 401
  • Gads forlag
    Gads forlag
    • 768
    • 76
  • Martin Thuesen
    Bianca bøger
    • 27
  • Daniel Stougaard Kjems
    Pia
    • 34
  • Charlotte Dalsgaard
    Charlotte
    • 8
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз