Den lille butik med de lykkelige slutninger

Så gik hun hen til hoveddøren og skyndte sig at banke på, før hun kunne nå at fortryde.

han kunne tage hendes sjælero, hendes håb om lykke, hendes hjem, hendes levebrød. Men INGEN skulle tage hendes læseglæde fra hende.

Alle er treogtyve år, og de prøver hele tiden at få mig til at gå med på natklub.

Jeg troede, du var helt vild med alt det.

Jeg er UDKØRT, skrev han tilbage. Og får snart skrumpelever. De laver ikke andet end at råbe AWESOME til alting.

„Nej,“ sagde Nina.

Men for Nina gjaldt det, at hver gang virkeligheden, eller i hvert fald den mere barske side af virkeligheden, truede med at overvælde hende, søgte hun tilflugt i en bog. Bøger havde været hendes trøst, når hun var ked af det. Hendes venner, når hun følte sig ensom. De havde helet hendes hjerte, når det var knust, og givet hende håb, når hun var nedtrykt.

Da hun var kommet hjem og havde lavet blomkålsgratinen (efterfulgt af en påmindelse til sig selv om, at hun ikke skulle tilberede blomkål, før hun havde et adskilt køkken, eller det var varmt nok til at have alle døre og vinduer åbne) og gik i gang med at skrubbe vognen, indså hun, at hun blev nødt til at finde ud af, hvordan hun skulle få resten af bøgerne herop, og det skulle være snart.