bookmate game

Bøger fra Mellemgaard

Forlaget mellemgaard
3.2KКнижок32Підписники
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard8 годин тому
    Zeb Uchida Lyngby har fået et ultimatum.
    Hvis han ikke vil lade fortiden definere sin person, hvis han ønsker at bevise sit værd som værge for sin søster, er han nødt til at rive rødderne op, komme væk fra det, der holder ham tilbage i fortiden, og tage med sin bedstefar til USA for at genopbygge sig selv. Det lyder til at være en god plan, det virker til at gå i den rigtige retning … indtil han ser den blonde blive overfaldet, indtil hans indblanding vækker soldaten i ham. Pludselig føles træningen i dojoen ikke nok, pludselig er han draget ind i noget, han burde holde sig langt væk fra.
    Alt i den gode sags tjeneste, alt for, at hans hoved ikke fucker hans liv mere op, for det gør det ikke igen, vel?
    Jægerens frelse er første del af Sort Sakura.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaardучора
    Med de kosmiske hjerter borte og en ny fare atter lurende forude i form af Maliks alterego fra en forsvunden parallel virkelighed, søger han hjælp hos en gammel ven — fyrpasseren Hans — manden, der engang skænkede den unge halvengel lysets hjerte. Malik afgav dengang et løfte om at være lyset i mørket, og Hans, der skønner, at Malik har mere end indfriet denne ed, forærer ham derfor en sidste gave: sit fyrtårn. Et endnu mægtigere våben af usigelige slumrende kræfter, hvis Malik kan lære at mestre det. Men uden lysets hjerte har tårnet først brug for en ny kraftkilde, og Malik drager derfor til lysets rige, Pangaea, sammen med den mystiske pige Lydia i håbet om at finde det, de begge søger.

    Fyrtårn 5: En anden fremtid er femte spændende bind i Fyrtårn-serien og efterfølgeren til Fyrtårn 4: Den glemte stjerne, der tager den vilde fortælling til helt nye, fantastiske højder.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaardпозавчора
    Da Malik en dag farer vild i Evighedsskoven, viser lyset fra et fyrtårn ham vejen tilbage i tryghed. Her møder han Hans, den gamle fyrpasser, der skænker ham den ene halvdel af lysets hjerte, et magisk artefakt, der giver ham uanede kræfter, som han skal lære at beherske til den dag, han vil komme til at stå i spidsen for den endegyldige krig mellem lys og mørke. For at kunne opnå sit fulde potentiale og blive den helt, han er bestemt til at være, drager han derfor ud sammen med fyrpasserens barnebarn, Sophia, for at samle hjertet igen, men dets tidligere ejer, der har sine egne planer med verden, er fast besluttet på at stå i vejen for dem og tage det tilbage.

    Fyrtårn er en fantastisk fortælling om magi, venskab, kærlighed og en evig konflikt, der måske ikke altid er så sort og hvid, som den ser ud.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaardпозавчора
    TIK TAK er en ny dansk digtsamling om livets puls. Med kant og menneskelig dybde omfavner forfatteren den smerte, sandhed og skønhed, der kan forme et menneskelivs rytme. Som et pendul udforsker TIK TAK svingningerne i et menneskes modsætninger — et menneske, der både er fejlbarligt og fantastisk, og som har oplevet både tab og spiring i sin tid.
    I en minimalistisk stil bevæger forfatteren læseren mellem en indre og ydre verden. Fra autofiktive, personlige digte til verdenspolitiske digte er TIK TAK en eksistentiel noir-rejse, hvor livserfaringen har set håbet spire i mørket.
    Digtene er korte og præcise, men efterlader lange ekkoer. Samlingen er et univers, hvor alt bliver sandt for forfatteren, men intet er sket sådan. De autofiktive digte er personlige, men aldrig private.
    TIK TAK taler til alle, der har oplevet kærlighed, tab og håb — og særligt til en voksende læserskare, som søger moderne dansk lyrik med både kant og følelsesmæssig resonans.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaardпозавчора
    En gammel krig. En mørk fortid. En verden under sammenstyrtning.
    Da Noah sætter ud for at finde sin forsvundne bror, der opgav sin eksistens for hans, må han snart indse, at der er langt større ting på spil end ham og hans familie. Hvem er Faderen? Hvad er hans forbindelse til den store englekrig? Og hvad er der galt med Verdenstræet, som holder sammen på hele Megaverset? Disse spørgsmål må Noah og hans venner skynde sig at finde svarene på, før al eksistens ophører for evigt.

    Astralkompasset er endnu et spændende kapitel i Fyrtårn-serien. En gribende fortælling om venskab, mod, og om at lære at acceptere dig selv som du er, da Noah flere gange må konfrontere sin mørke fortid, før han kan begynde at tænke på at redde andre.

    Fyrtårn 3: Astralkompasset er tredje bind i Fyrtårn-serien og den tempofyldte opfølger til Fyrtårn 2: De knuste dimensioner.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaardпозавчора
    Fatuma Ali har skrevet denne bog om sine år i Grønland og om sin medvirken i udviklingen af psykiatrien i det store land. Hun kom til Grønland på et årsvikariat, forelskede sig i landet og det grønlandske folk og blev der i flere år. Men det var udfordrende at være kvindelig chef i et mandsdomineret sundhedsvæsen.
    Hun reflekterer over det smertefulde samspil mellem Grønland og Danmark: Det konfliktfri billede, Danmark har af sig selv som kolonimagt, holder ikke altid!
    Efter Grønland har hun arbejdet fem år i Somaliland. Sammen med andre somaliske læger grundlagde hun der det første psykiatriske center med både en sengeafdeling og distriktspsykiatri.
    I 2019 grundlagde hun sammen med Somali Youth for Change i Danmark et distriktspsykiatrisk center i sin fødeby, Belet Weyne.
    Behovet for psykiatrisk behandling er kolossalt efter årtier med borgerkrig og terrorisme.
    Med denne bog vil Fatuma Ali vise, at det er muligt at etablere en velfungerende og humanistisk psykiatri, selv under svære socioøkonomiske vilkår.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard3 дні тому
    Vibeke og Christian er blevet gift. Alt ser fint ud, men Vibeke modtager nogle mærkelige breve, hvor nogen forsøger at advare hende og påstår, at Christian dræbte sin tidligere kone. Nogen ridser hendes bil og skriver LUDER!!! på den. Samtidig bliver hun syg og føler sig både utilpas og svimmel. Hun går til lægen, som finder ud af, at hun har blyforgiftning.
    Er der virkelig nogen, der prøver at dræbe hende? Har afsenderen af brevet ret? Er Christian virkelig en skruppelløs morder?
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard3 дні тому
    Hvordan finder man ro i et liv, der konstant svinger mellem himmel og helvede? Og hvad gør man, når det mest stabile i verden, leverpostej, pludselig bliver dét, man længes efter?
    Denne bog giver et sjældent, ærligt og dybt rørende indblik i livet med bipolar lidelse. Ikke igennem tør teori, men igennem virkelige oplevelser: fødselsmani, overhaling i nødsporet, misbrug af piller og alkohol, impulsive handlinger, indlæggelser, identitetskriser og kampen om at holde sammen på relationer, når alt andet smuldrer mellem hænderne.
    Det her er bogen til dig, der vil være med til at nedbryde tabuet om psykiske lidelser ved at forstå bipolar lidelse indefra. Til dig, der er pårørende, nysgerrig eller selv lever med sygdommen og ønsker genkendelse og nye strategier til at mestre hverdagen.
    En stærk, modig og nødvendig fortælling om kampen for at finde fodfæste i en verden, der aldrig står stille, når livet føles som at leve med én fod på speederen og én fod på bremsen på samme tid.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard3 дні тому
    Jacob er en ung mand, der i sin hashrus sejler ud i en kammerats sejlbåd. Han forulykker og bliver reddet af en gammel fisker. Jacob bliver hvirvlet ind i en mordsag og bliver tiltalt for mord, samtidig med at han kæmper for at komme ud af sit misbrug.
    Onde kræfter prøver flere gange at få ram på Jacob. Kriminalkommissær Kaj Møller afbryder sin ferie for at komme hjem og forsøge at rede trådene ud.
    Det viser sig, at narkosagen trækker tråde langt ud over landets grænser. Men hvem står bag den danske bande? Og hvorfor bliver de ved med at jagte Jacob? Har han noget med hashsmuglingen at gøre?
    Hvem skulle tro, at den bryske og storrygende kriminalkommissær Møller nogensinde ville blive ramt af Amors pile …
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard3 дні тому
    Er du fyldt 18 år, tillidsfuld, i god fysisk og psykisk form, 157–190 cm høj og med et blodtryk under 140/90?

    Da den 32-årige biologistuderende Maja falder over dette opslag, sætter det en lavine af begivenheder i gang. Som barn slugte hun alt om universets mysterier, nu får hun chancen for selv at blive en del af dem. Hun søger ind i Mars One-projektet, der vil etablere en permanent koloni på Mars og sende reality-tv direkte derfra.
    Men hvordan klarer hun sig gennem de mange tests og træningslejre frem mod den endelige udvælgelse? Og hvordan reagerer hendes familie og venner, når hun pludselig er kandidat til at forlade Jorden for altid?
    Rejsen mod Mars bliver ikke kun en kamp for at bestå. Den hvirvler også Maja ind i et spind af fortielser og løgne og tvinger hende til at stille spørgsmål ved alt — også sig selv.
    Da hun møder John, bliver hendes planer udfordret af følelser, hun ikke havde regnet med. Kan hun forlade ham og det liv, han repræsenterer, for en fremtid på en rød, ubeboet planet?
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard3 дні тому
    Hvordan ved vi, om andre vil os det godt? Kan vi egentlig helt vide, hvem vores venner og kærester er bag ved det polerede ydre, som vi viser omverdenen?
    Emma føler sig ret sikker på, at hun forstår andre mennesker. Hun læser psykologi, er begavet med et godt hoved og føler sig hjemme i de akademiske teorier om menneskesindets kringelkroge. En dag fanger en gæsteunderviser på universitetet hendes fulde opmærksomhed med en forelæsning om tre karaktertræk, som en sjælden type særligt farlige mennesker besidder: narcissisme, psykopati og machiavellianisme, til sammen kaldt Den Mørke Triade. Emma både forundres og forfærdes ved ideen om, at nogen kan fungere på den måde.
    Da Emmas egne relationer og kærlighedsliv begynder at gå helt galt, bliver hun imidlertid tvunget til at overveje, om hun har ondskaben tættere inde på livet, end hun har været klar over.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard4 дні тому
    I slutningen af 1800-tallet bryder en ung landmandssøn op fra Jylland og emigrerer til USA. Over hundrede år senere finder hans slægtninge i Danmark i en skuffe et gammelt brev fra ham, hvis skæbne ellers var næsten ukendt for familien. Det bringer dem på rejse i hans fodspor for at finde ud af, hvad der blev af ham derovre i dette nye land, som kunne føre til succes eller fordærv.
    Bogen er en underholdende fortælling om en af dem, som uden sikkerhedsnet drog afsted for at begynde på en frisk som udvandrer i det fremmede. Han nægtede at underlægge sig dårlige fremtidsudsigter i sit hjemland og drog fortrøstningsfuld afsted, som rigtig mange andre også gjorde på den tid.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard17 днів тому
    Overgangsalderen rammer alle kvinder — og for mange giver det store udfordringer med helbredet.
    Går du til læge, får du udskrevet hormoner, men det er ikke ufarligt og øger risikoen for en række sygdomme inklusive cancer. Derfor bør alle kende til de naturlige tilskud, der modvirker problemerne med overgangsalderen uden at øge risikoen for sygdomme.
    Følger du planen i denne bog, kan du på en naturlig måde hurtigt reducere overgangsalderens symptomer og skabe et bedre liv. Ved at bruge de rette kosttilskud i rette sammensætning og dosis kan du modvirke overgangsalderen og dens hede— og svedeture, smerter, træthed, søvnløshed, nedsat sexlyst, hjernetåge, angst, knogleskørhed, tørre slimhinder, cancerrisiko og hjerte-kar-sygdom.
    Med denne bog får du serveret de bedste strategier til at kontrollere dit helbred i overgangsalderen.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard19 днів тому
    Oscar køber altid slik for sine lommepenge om lørdagen. Mens han blander slik, lægger han sin pengepung i indkøbskurven, men da han vender sig om, er den væk! Hvem har stjålet den? Er det Pølselund, der tidligere har forsøgt at snyde folk for penge? Eller er det den nærige fru Andersson? Eller er det …? Det er ikke nemt at finde ud af. Heldigvis får Oscar uventet hjælp fra vagabonden Blomsten, og sammen begynder de at efterforske den mystiske sag.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard20 днів тому
    I denne trilogi hører vi mere om de personer, vi lærte at kende i Mordene i skoven. Du vil i denne bog kunne læse om de fiduser og ulovligheder, som den lille bande Fibos finder på og laver til millionindtægter uden om skattesystem og politi. Det er ulovligheder, der ikke er anbefalelsesværdige selv at gå i gang med, men spændende og underholdende læsning, hvor man som læser kan gætte med i udfaldet af de mord, kup og tyverier, de laver på bestilling. Det er ikke nogen forudsætning at have læst Mordene i skoven for at få fuldt udbytte, men det kan anbefales, om ikke andet for at kunne følge afslutningen på det hele i sidste bind af trilogien.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard20 днів тому
    Mental sundhed er ikke kun et spørgsmål om genetik og personlige valg. I To mand frem for en enke — Mental sundhed rejses et holistisk og kritisk perspektiv på, hvordan vi formes af vores omgivelser, samfundets og verdens strukturer og brydninger. Ved at drage paralleller til det uigennemskuelige rænkespil ”To mand frem for en enke” viser bogen, hvordan komplekse og uforudsigelige strukturer konstant udfordrer vores mentale trivsel og evne til at mestre livet. Ved at anskue mennesket ud fra et holistisk perspektiv nuanceres debatten; mental sundhed formes nemlig i høj grad af samfundets lineære og mekanistiske herskende diskurs, hvor vi fremmedgøres og fastholdes i ulighedsskabende hierarkier. Gennem metaforen om det uigennemskuelige rænkespil ”To mand frem for en enke” rejses en række kritiske spørgsmål til en verden præget af foranderlighed og brydninger, hvor klimaforandringer, kunstig intelligens, trivselskriser, øget diagnosticering og en verden i opbrud fremtvinger en usund mental udvikling. Bogen kommer med et cirkulært, bæredygtigt og medmenneskeligt bud på samfundsstrukturer, der vil give den mentale sundhed og trivsel bedre vilkår.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard22 дні тому
    Darum-dynastiets arv er fortsættelsen til Historien om Darum-brødrene — en fortælling om ambition, troskab og forfald. I skyggen af Europas omvæltninger i slutningen af 1700-tallet kæmper familien von Rosendahl for at bevare magt, sammenhold og identitet.
    Bundet sammen af blod, men splittet af ambitioner, hemmeligheder og gamle sår tvinges hver generation til at vælge mellem loyalitet og overlevelse. Gennem intriger, kærlighed, svigt og kamp følger vi familiens rejse fra landsbylivets håb til storpolitiske magtspil, hvor arv bliver til byrde, og fortidens valg kaster lange skygger over fremtiden.
    Det er en dramatisk fortælling om mennesker, der forsøger at forme deres egen skæbne i en verden, hvor intet kommer uden en pris.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard22 дні тому
    Når ordene har lagt sig, står noget tilbage. Rytmen af et levet liv med kærlighed, tab og glæde. Der hvor hjertet taler og tiden står stille. Digtsamlingen kredser om det, vi mister og finder. Den bevæger sig mellem årstider, steder og stemninger, men vender altid tilbage til den menneskelige evne til at elske, længes og forstå. Alt det der ikke ældes.
    For hjertet husker og er uden rynker.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard23 дні тому
    Dette er anden del af trilogien om Charlie Hammar og hans liv som professionel kriminel. Den er måske lidt rå, men det var sådan, det var — på godt og ondt. Det var old school — alt fungerede anderledes dengang. Charlie kom fra det hyggelige kvarter på Sturegatan i Östermalm og var tæt beslægtet med kongen. Det hele startede godt med kongens bryllup, men så ændrede alt sig for ham i en meget ung alder. Tag med på en rejse gennem forskellige lande og andre verdener og hør om det dobbeltliv, han har levet i 30 år — fra salonerne til underverdenen.
    Forlaget mellemgaardдодав книжку на полицюBøger fra Mellemgaard25 днів тому
    I skrædderfamilien er børnene vokset til med de glæder og bekymringer, som dette medfører for Maria. Dog skygger hændelser fra fortiden til tider for solen. I en periode må hun helt ned i gadesnavset i et misbrug. Da træder hendes mand i karakterer og får hende tilbage til solsiden. Endelig kan hun til fulde nyde sit liv i en tæt symbiose med børn og børnebørn — og sin elskede mand. Den nordjyske natur ved skov og strand er et tavst vidne om hendes livsglæde, når hun plukker sine bær på heden.
    Maria meddeler sig til os gennem sine breve, dagbogsoptegnelser, digte og til tider også gennem det, hun læser i avisen.
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз