Carlsen

Bertel kløede sig i øret og spiste det, der irriterede hans øregang. Det knasede herligt, som småbitte træstykker, der splintrer.

Næsehornet strakte sig i solen. Det ville blive en varm dag. Han slog sig lidt på sine baller. De var helt døde og summede.

– Jeg forstår ikke, hvorfor præsten begyndte at snakke om de cykler nu, sagde hun. – Er han ikke lidt mærkelig

Hvorfor snuppede du egentlig min hat?” spurgte