da
Книжки
Thomas Nielsen

OKTOBERDANS

Torben lever en pendlertilværelse i København, hvor han har succes i arbejdslivet og er en aktiv sportsmand. Samtidig er han familiefar i provinsen. Han forelsker sig i en anden kvinde og forlader sin kone. Han finder imidlertid ud af, at det ikke er helt så let at blive skilt. Midt i alle fortrædelighederne bryder kvinden forholdet til ham. Han sætter sig for at forstå, hvad der lige er sket. Han vil finde kærlighedens væsen. Han dykker ned i sms-korrespondancerne, han havde med kvinden.
Det bliver til en rejse tilbage i dette forløb, hvor man i dagbogsform får et indblik i dets op- og nedture. Og ikke mindst de tanker, som de afstedkom.
Det er en fortælling om parforhold og kærlighed. Torben forsøger at forstå kærligheden, men spørgsmålet er: Trods en sådan indsigt bringer det os i stand til nogensinde at mestre den? – Og er det i det hele taget nødvendigt?

Uddrag af bogen
Jeg vågner to timer senere. Jeg tager fat i telefonen. Ham, Marie skrev til, havde tilmed svaret. Hvad er det dog for nogle letbenede, ligegyldige sætninger, han disker op med? Marie vil have dyb lyrik. Hver sætning afsluttes med en smiley. Sig mig, er han ansat i fødevarestyrelsen? Jeg slår ham op. Han er fra Frederiksund. Pædagog, et eller andet – og fraskilt.
Facebook er ikke godt for mænd, der ikke kan sove.
’Torben Nielsen – du er jo jaloux. Hvad er nu det for en følelse?’
Det kan godt være, jeg ikke kan finde ud af, hvem jeg er. Men stalker vil jeg fandeme ikke være. Jeg sætter hårdt og beslutsomt min pegefinger på skærmen og fastholder den, ligesom for at sige: ’Det kan du godt glemme, mr. Zuckerberg. Her er det mig, der bestemmer.’ Han begynder med det samme at dirre. Jeg trykker nådesløst på krydset oppe i højre hjørne. Jeg gør det samme på min iPad.
Hvis livet var som en iPhone, så ville det ikke være nogen sag at give slip på kærligheden.

Om forfatteren
Thomas Nielsen (f. 1965) er bosat i Odense. Han er til daglig selvstændig IT-konsulent. Oktoberdans er hans debutroman. I sin roman giver Thomas Nielsen den danske mand født i 1960’erne et gennemgribende servicetjek.
269 паперових сторінок
Правовласник
Forlaget Mellemgaard
Дата публікації оригіналу
2017
Рік виходу видання
2017
Видавництво
Forlaget Mellemgaard
Уже прочитали? Що скажете?
👍👎

На полицях

fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз