lavasøen, så jeg stod ikke ligefrem ved kanten. Der var da ingen fare for, at jeg ville ryge i ved et uheld, vel?
”Grrr. ” Jeg hørte en knurren bag mig, og så …
SMAK!
Rådne næver hamrede ind i ryggen på mig og skubbede mig forover og ned i lavaen.
Jeg kunne ikke se andet end rødt omkring mig og mærkede lungerne blive fyldt med flydende ild, da jeg trak vejret.
Følelsen af at blive brændt levende var et ubeskriveligt mareridt. Først kom adrenalinchokket, derefter den værste smerte, jeg nogensinde havde oplevet. Jeg var blevet slået, jeg var blevet bidt, jeg var endda blevet sprængt delvist i luften, men alt det var det rene ingenting sammenlignet med at blive kogt i smeltet stenmasse. Forestil dig, at hver en celle i din krop, hver