«Et år af et lille velfærdsliv er ikke værd at spilde mange ord på. Ikke når man forkuet holder trit med tidens vrede kunstneriske fløjmænd: At livet i raketalderen er i den grad høvlet fladt, at selv en bænkebider kan trave tværs igennem uden hoppen. At vi små hverdagsfolk går i kronisk kvalme af TV og motoriseret kedsommelighed…»
I novellerne i “Under vejrhanen” betragter Niels E. Nielsen som vejrhanen på kirketårnet naturens gang og menneskelivet midt i maskinernes tidsalder – truslen for alt oprindeligt landliv.
Niels E. Nielsen (1924–1993) debuterede med romanen «Røde tåger” i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: på den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv og på den ander tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.
