Josef Ernæreren

Det vældige tog

For du er forvist fra din stol i de tolvs kreds, men med så megen kærlighed, at den fjerde til gengæld er beredt til dig, ved de tre højtideligstes side.“

og vil spalte dig i børnebørnsstammer, så at den rettes søns sønner skal være som Leas sønner, men du skal være som en af os og opstige til faderrang, for at det ord skal opfyldes: Han er den ophøjede.“

Men jeg, jer alles far og din, jeg kan ikke få mig selv til at sætte dem et eksempel på dette punkt. Med dem kom jeg til dit rige og din konges land, da Gud sendte dig i forvejen som vejenes åbner, men i døden er det mit ønske at skilles fra dem.

kun lige lade Jakob blive overdrevent gammel – et hundrede syvogfyrre år gammel! – har givet så urimelige forestillinger en håndsrækning.

Vi foretrak ganske vist også at fortælle om en fortryllende syttenårig eller ligeså om en trediveårig Josef, end nu at berette om en godt og vel femoghalvtredsårig, og dog er vi livet og fremskridtet skyldig at tilskynde jer til at se sandheden i øjnene.

Den skælmske tjener

Jakob stedes for farao

Jakob underviser og drømmer

Hans opbrud var belastet af den indsigt, at gudsbebudelsens truende fortsættelse: ’Og dér vil man tvinge og plage dem til at trælle i fire hundrede år’, henviste til det land, han brød op til. Efter al sandsynlighed var det hoveri for mange slægtled, han nu førte sit hus ned til, og hvor godt end alt, hvad der hørte til frelsesplanen, måtte være – måtte end, hvad der kaldes lykke og ulykke, ophæves i den store tanke om skæbnen og fremtiden: det var og blev visselig et skæbnesvangert opbrud, Jakob nu bestemte sig til i Gud.