Bjergets skygge

Concannons practical joke var en velsignelse, efter jeg havde overlevet den, fordi den drev en masse slanger med drab i sindet ud af det lange græs i Colabas uregerlige jungle. Abdullah og Didier opsøgte hver eneste bandit, som havde spurgt til dusøren for at dræbe mig, og gav dem et lag tæsk for det tilfælde, at dusøren skulle blive udlovet igen.
Jeg jagtede Concannon

Enhver kvinde over en vis alder i Indien kaldes automatisk tante. Tante Halvmåne, der drev en sortbørsbank på fiskemarkedet, var måske halvtreds år gammel og så frodig i sin forførende drivkraft, at det blev sagt, at ingen mand kunne tilbringe mere end ti minutter i hendes selskab uden at fri til hende. Og tante Halvmåne, en ikke-sørgende enke, benyttede sin betragtelige vifte af talenter til at få antallet af minutter til at stige til det dobbelte for hver transaktion.
Indtil videre havde jeg altid holdt mig til ni minutter med tante Halvmåne. Få aftalen i hus og ud derfra.
”Hej, tante Halvmåne,” s

vil konstant få bekræftelser, havde Idriss sagt igen og igen. Hvis de fandtes, så mærkede jeg dem ikke, selv ikke i drømme. Idriss talte om spirituelle temaer, men det eneste, der gav mening for mig i den spirituelle verden, var naturen. Jeg havde ikke fundet

Vi fandt Diva i et skingert kor af divaer i lobbyen på President Hotel. Tre af dem tav og gloede op på os med indøvet afsky.
Didier var klædt i en krøllet, hvid lærredsjakke og forvaskede, blå fløjlsbuk

Der vil sandsynligvis ikke være nogen dollars. Ikke endnu. Det vil koste mere, end vi tjener. Men privat sikkerhed og private opklari

Jeg så mange besøgende komme svedende op i lejren på bjerget, og de strålede som sten i klart vand, når de forlod bjerget igen. Læreren var altid venlig og afklaret. Intet fortrængte hans rare smil. Intet afbrød hans trance af tålmodig empati. Det vil sige, ikke

vi sluttede os til gruppen på plateauet, fik jeg øje på Stuart Vinson og Rannveig, der sad og talte med Idriss samme sted, som jeg havde siddet. Hvad var det, Idriss havde sagt? En rar, ven

Lad mig begynde vores samtale med at fortælle dig, at Khaderbhai tog fejl, da han belær

Det vil glæde Karla
at få selskab af Shantaram
klokken 20 i aften i hendes suite

Det var skrevet med hendes håndskrift. Den elegante, flydende skrift jeg kunne lide mere end nogen anden kalligrafi, jeg nogensinde havde

ankom sent til Bombay, men Leopold’s var stadig åben, og jeg vidste, at Didier antageligt ville være der. Jeg ville have en rapport. Den høje, tynde lufthavnskontakt havde advaret mig o