Frelseren

FRELSEREN

Hun så måbende på ham.

Men før kuglen smadrede hans pande, nåede Jon Karlsen frem til én erkendelse, som var udklækket af år med tvivl, skam og fortvivlede bønner: at ingen hørte hverken skrigene eller bønnerne.

Ansigterne foran ham flagrede forbi med Ragnhilds tomme øjenhuler og vedholdende skrig.

Pludselig var de ude af tunnelen, og en sort stjernehimmel hang over hvide, fosforescerende marker.

Da Harry rev døren op til herretoilettet, strømmede den iskolde luft fra det åbne vindue bagest i lokalet ham i møde.

Togdøren gik op med et støn; han steg ind, lagde kufferten op på bagagehylden og fandt en ledig plads.

“Jeg gav Stankic din billet.”

Til trods for kulden havde Rikard stillet sig uden for bilen og stod lænet op ad motorhjelmen med korslagte arme.

På sofabordet lå afskedsbrevet, stukket ind under en tom cognacflaske.