Det er begyndelsen af 1900-tallet. Den berømte, midaldrende forfatter Gustav von Aschenbach ankommer til Venedig og indlogerer sig på et fornemt hotel på Lidoen sammen med folk fra den europæiske overklasse. Her bor også drengen Tadzio sammen med sin familie. Tadzio er billedskøn, og von Aschenbach forelsker sig håbløst i hans skønhed og ungdom. Han ved, at følelsen er forbudt, men han kan ikke modstå den og overgiver sig efterhånden fuldstændig til sin besættelse.
Der begynder at løbe mærkelige rygter i byen, og von Aschenbach kan ikke få en forklaring på, hvad det er — indtil han tilfældigt finder ud af, at Venedig er ramt af kolera, og at myndighederne forsøger at holde det hemmeligt. Men i stedet for at rejse — og i stedet for at advare Tadzio og hans familie — bliver von Aschenbach på hotellet, fastlåst i sin umulige kærlighed, indtil sygdommen rammer ham og alt er forbi.
Siden udgivelsen for 100 år siden i 1912 har «Døden i Venedig» tryllebundet sine læsere. Med sit nådesløse portræt af den gamle mands håbløse længsel, sat i en kulisse af en døende by og en døende tid og fortalt i et fuldstændig overlegent sprog, hæver den sig stadig som en af de allerstørste moderne klassikere.