da
Книжки

Gå glip

    Jonna Grethe Løsslцитує6 місяців тому
    Sokrates ville snarere have sine tilhørere til at diskutere, hvad „et ordentligt menneske“ er, og hvordan man bliver det. Brugen af filosofien i det gamle Grækenland handlede ikke om „personlig udvikling“ og at blive mest muligt sig selv, men derimod om retfærdighed, skønhed og godhed – at blive det bedst mulige menneske
    Jonna Grethe Løsslцитує6 місяців тому
    Det, man stræber efter, bør komme inde fra en selv.
    Jonna Grethe Løsslцитує6 місяців тому
    Kierkegaards påpegning af, at det at ville ét må hænge sammen med det gode (for kun det gode er ét), er her uhyre relevant.
    Jonna Grethe Løsslцитує6 місяців тому
    Dersom en Mand vil elske en Pige for Pengenes Skyld, hvo vilde da kalde ham en Elskende; han elsker ikke Pigen, men Pengene.“32 At ville ét betyder altså, at man vil det gode – ikke for at blive belønnet for det eller af frygt for ellers at blive straffet – men netop fordi det er godt: „Thi at det Gode har sin Løn i sig selv, ja det er evig vist, der er Intet saa vist, det er ikke vissere, at der er en Gud til, thi dette er Eet og det Samme.“33 Gud identificeres her med tanken om, at det gode bærer lønnen i sig selv
    Jonna Grethe Løsslцитує6 місяців тому
    frihed ikke bare kan defineres negativt – som frihed fra andres indblanding – men også må forstås positivt – som frihed til at kunne læse, skrive, regne, ræsonnere, deltage i demokratiet og tage ansvar for sit eget og det fælles liv.
    Jonna Grethe Løsslцитує6 місяців тому
    Segal (der interessant nok er tidligere ansat i det amerikanske finansudvalg22) at skitsere et økonomisk og politisk grundlag for et enklere og mere bæredygtigt liv. Det kræver dog efter hans mening et opgør med nutidens økonomiske tænkning og en tilbagevending til Aristoteles, der for et par årtusinder siden stillede grundspørgsmålet: Hvad er økonomiens formål? Segals og Aristoteles’ svar er, at økonomiens formål ikke er at skaffe os mere og mere, men derimod at frigøre os økonomisk til at leve det gode liv.
    Jonna Grethe Løsslцитує6 місяців тому
    Sociologen Zygmunt Bauman beskrev det i mange af sine bøger som overgangen fra bankbogens samfund, der lagde vægt på sparsommelighed og behovsudsættelse, til kreditkortets samfund i forbrugerkulturen, der opfordrer individet til at „følge drømmen“ og forbruge, før man egentlig har råd
    Louise Kolindцитуєторік
    Til gengæld finder man ikke mange bøger om at nå mindre i livet – og da slet ikke om, hvordan man når mindre på længere tid. Men måske er det netop det, vi har brug for, her midt i en stresstid?
    Inge Louise Spanget-Larsenцитує2 роки тому
    Det svar, der udspringer af de foregående analyser i denne bog, er, at tilskyndelsen til at prøve det hele skyldes en umættelig idé om mere, som er en indre del af den moderne kapitalismes kultur. Idéen fremstår med næsten religiøs kraft, når den kobles til Just Do It-filosofien og tanken om at nå så meget som muligt, inden man dør. Hvis den historiske læsning af idéens opståen er gyldig, er det altså ikke nogen iboende del af den menneskelige natur. Tværtimod har mange kulturer – måske
    Inge Louise Spanget-Larsenцитує2 роки тому
    Vi bliver derfor også besatte af ikke at gå glip af noget, men dette er dels fortvivlende for den enkelte og i sidste ende ødelæggende for samfund og kultur, for hvordan bremse trangen til mere og mere?
    Inge Louise Spanget-Larsenцитує2 роки тому
    Filosoffen Harry Frankfurt, der i offentligheden er bedst kendt for sit veloplagte essay „On bullshit“, har skrevet en skelsættende artikel for den moderne filosofi, der hedder „The importance of what we care about“, som vel på dansk bedst kan oversættes til „Det væsentlige ved det, vi kerer os om“.
    Inge Louise Spanget-Larsenцитує2 роки тому
    Uden den etiske indramning af viljen bliver den tilfældig og alene styret af individets mere eller mindre tilfældige lyster og præferencer.
    Inge Louise Spanget-Larsenцитує2 роки тому
    Under alle omstændigheder er det dog ikke svært at forestille sig, hvor let man bliver fremmedgjort fra arbejdet, når man oplever det som meningsløst. For eksempel hvis man ligefrem oplever, at verden ville være et bedre sted, hvis jobbet ikke eksisterede.
    Inge Louise Spanget-Larsenцитує2 роки тому
    Det er vanskeligt at gå glip af noget ønskværdigt, man faktisk har mulighed for at få. Ifølge politologen Benjamin Barber, der har hudflettet forbrugersamfundet i bogen Consumed, har den påkrævede intellektuelle modenhed trange kår i dag.19
    Inge Louise Spanget-Larsenцитує2 роки тому
    I den antropocæne tid har mennesket frembragt nye problemer og risici gennem teknologi i bred forstand, og vi søger nu – nærmest paradoksalt – at udvikle mere teknologi for at løse problemerne. Om det kan lykkes for os at skabe „grøn teknologi“, der kan løse den „sorte teknologis“ problemer, må fremtiden vise, men indtil da er det afgørende, at vi også gør andet end passivt at håbe på, at en fremtidig teknologisk udvikling vil kunne redde os. Dette andet kan bl.a. indbefatte en fælles genopdagelse af fortidige dyder som nøjsomhed, mådehold og kunsten at gå glip af noget som modvægt til den sociale acceleration og dens skadevirkninger
    Inge Louise Spanget-Larsenцитує2 роки тому
    Man kan kun løse disse problemer på det samfundsmæssige plan, der har skabt dem
    Inge Louise Spanget-Larsenцитує2 роки тому
    Den manglende motivation kan selvfølgelig være en kendsgerning, men det kan en strukturel mangel på jobs sandelig også, og i det tilfælde er det urimeligt at lade individet finde „biografiske løsninger“ på „systemiske modsætninger“, som sociologen Ulrich Beck yndede at formulere det i sin kritik af individualiseringen
    Inge Louise Spanget-Larsenцитує2 роки тому
    Samfundsmæssige problemer bør løses politisk og ikke privatiseres til den enkelte (ligesom personers private problemer omvendt ikke bør gøres til genstand for statslig intervention, og en væsentlig politisk diskussion handler om at skelne det ene fra det andet).
    Inge Louise Spanget-Larsenцитує2 роки тому
    På samme måde bør diskussionen om bæredygtighed tage udgangspunkt i politiske diskussioner om, hvor vi vil hen med samfundet, og hvad natur og miljø kan holde til af belastninger. Det er fint, hvis enkeltpersoner frivilligt sorterer deres affald, men det fungerer unægtelig bedst og mest effektivt, hvis det sker på kollektivt niveau
    Inge Louise Spanget-Larsenцитує2 роки тому
    Men den dårlige historie er desværre, at den globale ulighed er øget, og det er efterhånden velkendt, at den rigeste ene procent af verdens befolkning nu ejer mere end resten af verdens befolkning tilsammen, og at de otte rigeste mennesker ejer lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning.9
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз