bookmate game
da
Книжки
Cecilie Eken

Den sorte safir

Nu kommer Cecilie Ekens prisbelønnede eventyrroman Den Sorte Safir i en helt ny samlet udgave. Bogen er en hæsblæsende skattejagtshistorie fuld af eventyr og action, sandstorme, paladser i brand og skumle røvere.

Aramiel fra den rige oaseby og den vilde pige Sif fra ørkenen slår sig sammen om at finde den sagnomspundne Sorte Safir — en kæmpestor magisk ædelsten, der bringer sin ejer evig lykke og rigdom. Det bliver en farefuld rejse, hvor de ikke bare skal kæmpe mod livsfarlige modstandere — men også mod hinanden og deres gensidige fordomme.
Pressen skrev:

»Den Sorte Safir er et rigtigt ørkeneventyr, der giver skønne minder om Aladdin … Jeg elsker denne slags børnebøger, fordi der er masser af action, en god historie og magi. Det er et rigtigt eventyr som man meget nemt og hurtigt lever sig ind i. Cecilie Eken er god til at fortælle historier … den ene side nærmest sluger den anden.«
**** — Karin Hald, Skrivepulten

»Den Sorte Safir går hurtigt i gang og er en bog fyldt med spænding og action. […] Selvom bogen er let, er det en bog, der gnaver sig ind og lever videre, når man lægger den fra sig.«
— Emil Blichfeldt, Weekendavisen

201 паперова сторінка
Дата публікації оригіналу
2013
Рік виходу видання
2013
Видавництва
Gyldendal, Høst & Søn

Інші версії книжки

Уже прочитали? Що скажете?
👍👎

Враження

  • Tina Hansenділиться враженням4 роки тому
    👍Раджу
    🔮Мудра
    💡Пізнавальна
    🎯Корисна
    🚀Неможливо відірватися
    😄Весела
    🐼Добра

    Den sorte safir er meget god og jeg bliver helt opslugt.
    Hver dag når jeg kommer hjem fra skole sæter jeg mig i min sofa og læser i den.
    Jeg har kun læst 1 Del af den og læser stadig i den.

  • Rasmus Birkemose Krahnділиться враженням5 років тому
    👍Раджу
    💀Страшна
    🔮Мудра
    🎯Корисна
    🚀Неможливо відірватися

Цитати

  • Heidiцитує5 років тому
    faldt om på jorden.
    Heldigvis kom mændene straks løbende. De hjalp os ned til en kilde under skyggefulde træer. Jeg drak og drak og slugte grådigt de tykke skiver af brød, de gav mig. Imens rensede en af mændene Sifs ben og forbandt det med strimler af lærred.
    »Hvor kommer I fra?« spurgte han.
    Han talte underligt, ligesom Dashuvesh havde gjort det. Udtalte ordene på en anderledes måde. Alle mændene lignede også Dashuvesh, synes jeg. Spinkelt byggede med sort hår og mørke øjne.
    »Østfra,« fik jeg frem mellem to mundfulde. »Vi søger den tredje vogter.«
    Mine ord fik dem til at hente en kærre trukket af et blankpelset, velnæret muldyr.
    »Vi må hellere bringe jer ned til Byen. Sæt jer op.«
    Jeg tog lydigt plads på laddet ved siden af Sif, der allerede
  • Heidiцитує5 років тому
    over, kunne hun dårligt holde sig oprejst. En vej af tilhuggede sten førte op ad en lav højderyg og forsvandt så ud af syne. Jeg bar hende næsten det sidste korte stykke.
    Der øverst på bakkekammen standsede jeg overvældet: Foran os bredte en grøn dal sig med spirende marker og nyudsprungne frugttræer. En flod gennemskar dalen, og dernede ved de blå bugtninger lå en by med skinnende tage, slanke tårne og hvide mure. Sif stod bare slapt lænet op ad mig. Jeg tror ikke, hun opfattede noget som helst.
    Lidt længere nede gik nogle mænd klædt i orange og gult og lugede mellem nogle vinstokke. De holdt forbløffede inde med deres arbejde ved synet af os. Jeg løftede armen og vinkede ned til dem.
    »Hjælp mig, vil I ikke nok?! Hun er såret. Skynd jer!«
    Sif kiggede kort op på mig. Et svagt smil viste sig på hendes læber. Så gled hun ud af mit tag og
  • Heidiцитує5 років тому
    kunne hun dårligt holde sig oprejst. En vej af tilhuggede sten førte op ad en lav højderyg og forsvandt så ud af syne. Jeg bar hende næsten det sidste korte stykke.
    Der øverst på bakkekammen standsede jeg overvældet: Foran os bredte en grøn dal sig med spirende marker og nyudsprungne frugttræer. En flod gennemskar dalen, og dernede ved de blå bugtninger lå en by med skinnende tage, slanke tårne og hvide mure. Sif stod bare slapt lænet op ad mig. Jeg tror ikke, hun opfattede noget som helst.
    Lidt længere nede gik nogle mænd klædt i orange og gult og lugede mellem nogle vinstokke. De holdt forbløffede inde med deres arbejde ved synet af os. Jeg løftede armen og vinkede ned til dem.
    »Hjælp mig, vil I ikke nok?! Hun er såret. Skynd jer!«
    Sif kiggede kort op på mig. Et svagt smil viste sig på hendes læber. Så gled hun ud af mit tag og faldt om på jorden.
    Heldigvis kom mændene straks løbende. De hjalp os ned til en kilde under skyggefulde træer. Jeg drak og drak og slugte grådigt de tykke skiver af brød, de gav mig. Imens rensede en af mændene Sifs ben og forbandt det med strimler af lærred.
    »Hvor kommer I fra?« spurgte han.
    Han talte underligt, ligesom Dashuvesh havde gjort det. Udtalte ordene på en anderledes måde. Alle mændene lignede også Dashuvesh, synes jeg. Spinkelt byggede med sort hår og mørke øjne.
    »Østfra,« fik jeg frem mellem to mundfulde. »Vi søger den tredje vogter.«
    Mine ord fik dem til at hente en kærre trukket af et blankpelset, velnæret muldyr.
    »Vi må hellere bringe jer ned til Byen. Sæt jer op.«
    Jeg tog lydigt plads på laddet ved siden af Sif, der allerede var døset hen. Kærrens skrum

На полицях

fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз