da
David Kinney,Robert Wittman

Djævlens dagbog

Повідомити про появу
Щоб читати цю книжку, завантажте файл EPUB або FB2 на Букмейт. Як завантажити книжку?
I Djævlens dagbog får man via afslørende og hemmeligholdte optegnelser et skræmmende indblik i tankegangen hos en af Hitlers chefideologer, Alfred Rosenberg, der bl.a. formulerede nogle af de grundlæggende principper bag Det Tredje Riges masseudryddelser.

Bogen fortæller samtidig om den spændende jagt på Rosenbergs dagbog, som forsvandt efter Nürnbergprocessen og var væk i næsten trekvart århundrede, indtil den forhenværende FBI-specialagent Robert Wittman kom på sporet af den.

Dagbogen dækker perioden fra 1936 til 1944, og den loyale Hitlerrådgiver Rosenberg beretter udførligt om fortrolige møder med Føreren og hans nærmeste, Hermann Göring og Heinrich Himmler. Den indeholder også oplysninger om planerne for et besat Sovjetunionen efter krigen, og den fortæller om Rosenbergs overopsyn med massebeslaglæggelser og katalogisering af kunstværker fra private hjem, biblioteker og museer i hele det besatte Europa.

Dagbogen er en førstehånds øjenvidneberetning, der kaster et provokerende og intimt lys over afgørende begivenheder under krigen og over den berygtede nazist, som var med at skabe det filosofiske grundlag for Det Tredje Rige.

David Kinney er journalist og har skrevet til blandt andet New York Times. Har sammen med et team på Star Ledger vundet Pulitzerprisen i 2005.
Robert K. Wittman var FBI’s chefefterforsker og ekspert i forbrydelser, der vedrørte kunst— og kulturverdenen. Han oprettede bl.a. FBI’s udrykningsenhed Art Crime Team.
Ця книжка зараз недоступна
596 паперових сторінок
Правовласник
Politikens Forlag
Дата публікації оригіналу
2017
Рік виходу видання
2017
Уже прочитали? Що скажете?
👍👎

Враження

  • Erik Willadsenділиться враженням4 роки тому

    Søren Haslund
    Kampen for staten

Цитати

  • Bo Leif Jensenцитує6 років тому
    e lov til at blive boende i huset i Lansdowne – med alt, hvad der var i det – på boets regning. Lucian og André ønskede at respektere denne klausul, men de ville også have de historiske dokumenter, Kempner havde efterladt i Lansdowne, fjernet.
    Ikke længe efter at Mayer havde registreret papirerne i huset, kom der brev fra Margot Lipton. Hun ville ikke give papirerne fra sig uden kamp.
    ”De er tilsyneladende uvidende om mine juridiske rettigheder i denne sag,” stod der i brevet. Kempner havde givet Lipton ret til at ”beholde eller skaffe mig af med alt i huset Lansdowne Court 112”. Hun havde ikke noget problem med, at museet skulle opbevare Kempners papirer – på et senere tidspunkt. Men hun ville ikke efterlades i et halvtomt hus. ”De kan måske ikke sætte dem ind i det forhold, at et ældre menneske efter at være gået på pension ofte finder en vis trøst i at være omgivet af de papirer, bøger, fotografier og genstande, der udgør deres livsværk,” skrev Margot Lipton. Dertil kom, at det, som hun tilføjede, var ufølsomt af Mayer ikke at spørge hende, om hun havde noget imod, at
  • Jytte Petersenцитує7 років тому
    Senere, da Det Tredje Rige opstod, og Tyskland organiserede sig med udgangspunkt i ideen om, at dets borgere var et herrefolk, kunne folk ikke undgå at lægge mærke til, at ikke så få af nationens ledende skikkelser ikke levede op til idealet. Som en almindelig tysk vittighed udtrykte det, var den typiske nazist slank som Göring med rundbuefaconen, atletisk som Goebbels med klumpfoden, blond som Hitler og, ja, arisk af udseende som Rosenberg.74
    ”Han var mørk, og der var tilsyneladende ikke noget specielt tysk ved hans udseende,” skrev en britisk

На полицях

fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз