bookmate game
da
Книжки
Ann-Elisabeth Knudsen

Pæne Piger og Dumme Drenge

I bogen Pæne Piger og Dumme Drenge fremhæver forfatteren Ann-E. Knudsen, at der faktisk ind imellem er børn, der får det optimale ud af deres hjernemæssige potentiale. Men ét er, hvad børnene har med sig som neutralt grundlag, noget ganske andet er, hvordan de udvikler sig.

Det er vigtigt at have øje for børns individuelle forskelle og kompetencer, men det er nu oftest sådan, at de mest iøjnefaldende forskelle på børn er kønsforskellene.

Er kønsforskellene ikke bare en forskel på piger og drenge, som altid har været der og altid vil være der? — også uanset hvad vi som forældre og professionelle voksne har som holdning og pædagogisk praksis?

Til dette — og det er hvad denne bog handler om — siger forfatteren: JA, der er forskel på hjerneudvikling og modning hos piger og drenge, og JA, det har betydning for indlæring og skolestart, principielt i pigernes favør.

Men en ting er, hvilken hjerne du er født med, noget ganske andet er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til (— hvilket er, hvad vi kan iagttage i adfærden). Og noget tyder på, at piger ikke får det optimale ud af deres indlæringspotentiale, og at drenge generelt ikke får den hjælp, de har brug for.
224 паперові сторінки
Дата публікації оригіналу
2017
Рік виходу видання
2017
Видавництво
Gyldendal

Інші версії книжки

Уже прочитали? Що скажете?
👍👎

Враження

  • Rikke Louise Juul Kjærboділиться враженням6 років тому

    Rigtig spændende bog.

Цитати

  • Louise Gyldenløve Larsonцитує3 роки тому
    højre hjernehalvdel har vi området for musik, og sprog har også en klang og rytme. Så selv om sproget »som sådan« hos 97% af os ligger i venstre hjernehalvdel, ligger rim og remser, ordspil, det visuelle ved sprog, og melodien i sproget i højre hjernehalvdel.
    Denne viden kan bruges således, at drenge med fordel kan lære at læse og stave ved hjælp af musik og sanglege.
  • Louise Gyldenløve Larsonцитує3 роки тому
    jernen er på forhånd indstillet på og parat til at udvikle sig i samspil med omgivelserne. Men der skal stimulation til, ellers »keder« den sig. Man behøver ikke være bange for, at hjernen bliver overanstrengt, der er milliarder af celler til rådighed for indlæring og udvikling. Jo mere hjernen bruges, jo mere effektiv bliver den, så der er ingen grund til at spare på nervecellerne!
    Hjernen udstyres således, hvis den bruges/stimuleres med et stort aktivitetspotentiale, som man kunne forestille sig, ville gøre den enkelte bedre rustet mod visse hjerneskader og sygdomme.
    Mange forskere mener også, at et veludviklet neuralt netværk giver hjernen bedre mulighed for at reorganisere eller »lægge et nyt puslespil« som kompensation for skadet eller ødelagt hjernevæv. Det er vel at mærke især nye aktiviteter, som er stimulerende, altså det at gøre noget andet end det, man plejer.
    Hjernetræning er ikke nødvendigvis at gøre det, man i forvejen er bedst til, selvom det vel er det, de fleste af os vil være tilbøjelige til. Det forbedrer »blot« netværket i de dele af hjernen som i forvejen er velfungerende.
  • Louise Gyldenløve Larsonцитує3 роки тому
    Hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til!
    Som afslutning på denne del vil jeg endnu engang fremhæve, at den hjernemæssige udvikling ikke altid følger et helt ensartet mønster hos alle børn. Der er ikke nødvendigvis direkte sammenhæng mellem hjerneudviklingen og den kronologiske alder.
    Hvis et barn ikke er aldersvarende i sin udvikling, kan forklaringen være, at myeliseringen i et hjerneområde er langsom, og barnet derfor eventuelt kan vokse sig ud af sine vanskeligheder. Til gengæld er det også vigtigt at fremhæve, at hjernevæv, som ikke bliver brugt, dør, og da nerveceller ikke deler sig, kommer der ikke nye til. (Det er cellernes støttevæv – gliacellerne, som deler sig ved f.eks. cancer). Der kan så stadig dannes nye neurale netværk, afhængig af den stimulation, der gives.

На полицях

fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз