Doppler

For Jorden tilhører ikke mennesket, siger jeg. Det er menneskene, der tilhører Jorden. De duftende blomster er vore søstre, og hesten, den mægtige ørn, for ikke at tale om elgen, er vore brødre. Og hvordan kan man købe eller sælge noget som helst? For hvem ejer varmen i luften eller lyden af vinden i træerne? Og saften i grenene bærer erindringen om dem, der har levet før os. Og lyden af bækkens mumlen er vor forfaders stemme. Og vi må lære vore børn, at jorden under deres fødder er forfædrenes aske, og at alt, hvad der overgår Jorden, også overgår os, og hvis mennesket spytter på jorden, spytter det på sig selv

Totempælen er færdig.
I slutfasen bruger jeg den konfiskerede pandelygte og arbejder dag og nat. Det allersidste, jeg gør, er at male et stort kønsorgan på min far. Jeg sætter Doppler-familiens stempel på ham. Derefter træder jeg et par skridt tilbage og ser, at resultatet er fantastisk.

Hans kompetence må hugges over ved roden. Gregus skal ikke ned til civilisationen. Han skal være i skoven sammen med mig