Over grænsen

stuen.
Føj for den, hvor du stinker, Allan, konstaterede hun. – Noget appetitligt lig bliver du nok ikke!

Sådan; vær så artig.

Elsebeth Egholm
Vandrende skygger

Bunken med sphagnum dækkede det cirkelrunde be

Det var muligt, at folk i storbyer kunne trives fint, selvom de ikke vekslede så meget som et ord med deres naboer, men i en flække med fem huse var det ulideligt, og så længe Peter og Bengt undgik hinanden, fik de jo aldrig løst problemerne.

Nej, det duede ikke … måske noget med astrofysikere.

. En række knuste tænder skimtedes mellem læberne. Så måtte jeg give fortabt.

Jeg så ned, gulvet sejlede under mig. Plankerne ek

rdført stof end i dag, så det var ikke rigtig til at sammenligne, og slet ikke for hende, der næppe var født, da

De store gik i sjette klasse, de mindste i tredje, sådan var det altid på den årlige pædagogtur, så for nogle af sjetteklasseeleverne

kager, der havde været på tilbud i ICA inden jul.

Men det var ikke bare det.