Store børn

Jeg roder efter ørepropper, mørklægningsgardiner, sovemasker, åbne vinduer og ingen skærmlys i timerne før sengetid, men sover lige meget hvad kun kort, overfladisk og ubekvemt og drømmer, at jeg sidder og spiser med min kæreste og hans datter, og min mund former mærkelige stumme volapyksætninger, så jeg pludselig ikke kan gøre mig forståelig overhovedet og i stedet søger ud i et stenet, vildtvoksende skovområde, hvor jeg vakler tørstig og uforståelig rundt alene i dagevis, til jeg vågner.

kinden til, før den efterlader mig og mit projekt alvorligt

Udmattede af de temperamentsfulde konflikter, som vi nemt ryger ind i, og med kun en anstrengt, kunstig høflighed, som vi mestrer virkelig dårligt, at sætte i stedet.